ANNONCE

Det skal du vide om corona- og antistoftest

8. oktober 2020 20:44 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Bliv klogere på de to vigtige testelementer i den danske strategi. Der er væsentlig forskel på corona- og antistoftest

I forsøget på at holde styr på udbredelsen af coronavirus i Danmark er der blevet indført en landsdækkende teststrategi, der primært handler om såkaldt podning for Covid-19. Denne test kan afsløre forekomst af coronavirus i svælget hos den podede.

Det foregår enten på hospitalet eller i et af det til situationen oprettede testcentre i Danmark, der går under det mundrette navn Testcenter Danmark. Den anden strategi handler om antistoftest. Den er langt mindre udbredt, men på nogle punkter lige så vigtig.

Herunder forsøger vi at gøre dig klogere på, hvad forskellen er på de to tests, og hvordan du bestiller en coronatest og en antistoftest. Det er nemlig ikke nødvendigvis sådan ligetil. Det er heller ikke de samme steder, du kan blive testet.

Coronatest

Coronatesten bruges som nævnt til at afsløre, om der er forekomst af coronavirus i svælget hos testpersonen. Dermed kan den påvise, om personen i øjeblikket er smittet med Sars-ncov-2, som virus også kaldes.

En sådan test foretages i Danmark i udgangspunktet ved, at en vatpind føres ind i svælget på testpersonen. Her føres den rundt i nogle sekunder og opsamler prøvemateriale. Det er det, der kaldes en podning.

Efterfølgende fragtes prøven til et laboratorium under Statens Serum Institut (SSI). Her skal laboranter så udføre den egentlige test, der skal påvise eller ikke påvise, om der er forekomst af coronavirus i svælget.

Testresultatet kommer umiddelbart tidligst efter 24 timer og senest – i udgangspunktet – 72 timer efter podningen er udført. Det kan dog afvige af flere årsager. For eksempel manglende kapacitet eller stort ønske om at blive testet.

Det betyder resultatet

Resultatet af din test vil du kunne se på den myndighedsfælles hjemmeside Sundhed.dk. Du kan eventuelt også afvente svar fra din egen læge eller bruge MinSundhed-applikationen til din smartphone.

Her vil du, såfremt der er kommet et resultat, kunne se et af tre forskellige udfald. Ikke påvist, påvist eller inkonklusiv. Sidstnævnte vil fremgå, hvis det ikke har været muligt at fremkalde et brugbart testresultat. Det sker i få tilfælde, og du vil i så fald være nødt til at tage endnu en test.

Er svaret derimod – og her bliver mange faktisk forvirrede – ikke påvist, så er det godt. Det betyder, at det ikke har kunnet påvises, at der er forekomst af sars-ncov-2 (coronavirus) i dit svælg. Du har derfor på testtidspunktet ikke været smittet med coronavirus.

Får du derimod et resultat, der siger “påvist”, så er du smittet, og du skal gå i karantæne. Du vil givetvis blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på smittesporing af, hvor du kan have bredt smitte videre.

Sådan får du en coronatest

Hvis du er symptomfri, kan du bestille en tid hos Testcenter Danmark via hjemmesiden coronaprover.dk. Her kan du vælge et af flere forskellige testcentre – blandt andet de omtalte hvide telte. Det er også muligt at besøge et af de midlertidige teststeder, der sættes op rundt om i landet i afgrænsede perioder.

For eksempel var der i weekenden 3.-4. oktober midlertidigt testcenter på Aarhus Universitet som følge af omfattende smitte blandt byens unge. Her vil du kunne komme til uden at bestille tid til en podning. Det kan du også, selvom du har bestilt en test et andet sted. Den kan du så frigive til en anden på coronaprover.dk.

Testcenter Danmark, der er en del af SSI, er i efteråret 2020 i gang med en storstilet ændring af testcentrene. De såkaldt hvide telte lukker, fordi vi nærmer os mere kolde tider, og derfor flytter testcentrene indendøre.

Det arbejde er allerede i gang. Nogle steder allerede gennemført. Det varierer.

Når du møder op ved et testcenter, skal du medbringe dit sygesikringsbevis.

Har du symptomer på coronavirus, skal du kontakte din egen læge. Har du mange og stærke symptomer udenfor din læges åbningstid, skal du kontakte lægevagten. Du kan i de tilfælde få en henvisning til en coronavirus-podning og således bestille tid ved et særligt testcenter for symptomramte.

Dit testresultat vil i givne tilfælde blive opprioriteret.

Kan der være fejl?

Der kan sagtens være fejl i dit testresultat. SSI meddelte for eksempel i en pressemeddelelse i midten af september, at 49 danskere havde fået at vide, at der var påvist Covid-19 hos dem. Det viste sig dog at være en fejl.

Af pressemeddelelsen fremgik det ikke, hvad der var gået galt, men tidligere er det meldt ud, at der i selve testen er omtrent én procent risiko for, at der sker falsk positiv. Altså, at personer får et positivt resultat uden at være smittet.

Ifølge SSI er der også risiko for såkaldt falsk negativ. I april skrev Sundhedsstyrelsen, at det kan ske i omtrent fem til 10 procent. Det betyder, at smittede får besked om, at de ikke er smittet med coronavirus.

– Det vil sige, at et negativt resultat ikke fuldstændig udelukker, at man er smittet, og derfor bør et negativt testsvar ikke bruges som eneste grundlag for beslutninger om patienthåndtering og -rådgivning, stod det i informationsmateriale, som styrelsen sendte til praktiserende læger i foråret.

Antistoftest

Modsat coronatesten, der kun giver et øjebliksbillede, bruges antistoftesten til at afgøre, om en testperson har dannet antistoffer mod Sars-ncov-2. Kroppen danner typisk antistoffer efter at have været inficeret med en virus.

Derfor kan antistoftesten bruges til at afsløre, om en person tidligere har været smittet med coronavirus. Der er dog en del elementer af usikkerhed forbundet med det. Det er uvist, hvor længe antistofferne bliver i kroppen.

Myndighederne har derfor lanceret projektet “Vi tester Danmark”, der i flere etaper skal bidrage med vigtig viden om udbredelsen af coronavirus og udviklingen af sygdommen Covid-19. SSI skrev i en pressemeddelelse ved lanceringen, at:

– Vi har brug for mere viden om Covid-19, så vi kan håndtere sygdommen bedst muligt i fremtiden. Hvis vi kan blive klogere på, hvordan virus smitter, og om der er særlige risikofaktorer knyttet til bestemte patientgrupper, så har vi langt bedre mulighed for at håndtere epidemien. Og det vil også give os mulighed for at lave forebyggende tiltag, siger professor Henrik Ullum fra Rigshospitalet.

Det bruges resultatet til

For at blive klogere på virus er en række danskere blevet antistoftestet, og i begyndelsen af oktober præsenterede SSI et foreløbigt resultat. Det tilvejebragte blandt andet information om, at mange flere end antaget i samfundet faktisk har været smittet, uden at det er opdaget.

I gennemsnit havde 2,2 procent af deltagerne i undersøgelsen antistoffer i deres blodprøver. “Det vil sige, at vores bedste bud på, hvor stor en del af befolkningen, der havde været smittet med covid-19 op til den 15. august, er 2,2 procent”, skrev SSI i en pressemeddelelse.

Beregningen er ikke overraskende behæftet med en usikkerhed, der ifølge SSI selv går fra 1,8 procent til 2,6 procent. Omregnet betyder det faktisk, at mellem 90.000 og 130.000 personer over 12 år midt i august allerede havde været smittet med coronavirus i Danmark.

Til sammenligning var det officielle smittetal 15.763 på det tidspunkt.

Der er dog meget, der endnu er uvist, når det kommer til immunitet efter at være blevet smittet med Covid-19. Det er for eksempel ikke sikkert, at alle, der har været smittet, får målbare antistoffer. Resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed, oplyser SSI.

Ifølge Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor på Aarhus Universitet, tyder resultaterne dog foreløbig på, at antistofferne i hvert fald virker mod ny smitte i flere måneder.

– Vi ved, at antistoffer dannes hos langt de fleste smittede og varer i de her fire-fem måneder, som vi har haft mulighed for at følge hos patienterne, siger han til Ritzau.

Sådan får du en antistoftest

Du kan ikke bare få en antistoftest på samme måde som en coronatest. En række udvalgte borgere er blevet inviteret af sundhedsmyndighederne til at deltage i “Vi tester Danmark” og har fået brev om at være med i første fase, der nu er afsluttet.

Efter planen skal en halv million danskere over tid have fuldført en antistoftest i hjemmet. “Derudover er der planer om screening af forskellige udsatte grupper, sundhedspersonale og gymnasieelever. I januar 2021 er det planen at gentage befolkningsscreeningen”, skriver SSI.

En antistoftest er en priktest, hvor der prikkes et meget lille hul på fingeren, så der kan opsamles en dråbe blod.

Hos apotekerne er det dog muligt selv at købe en antistoftest, der kan give svar på, om du tidligere har været smittet med coronavirus. Du kan blive testet, hvis du er rask og ikke har haft kontakt til en person, der er bekræftet smittet, indenfor de seneste 14 dage.

“Hvis du får et negativt resultat, har du sandsynligvis ikke været smittet. Vær dog opmærksom på, at du kan være smittet for ganske kort tid siden og være i den såkaldte inkubationstid. Det betyder, at du lige er blevet smittet, men endnu ikke har udviklet symptomer på Covid-19 eller antistoffer”, skriver Apoteket på sin hjemmeside.

Kilder: Ritzau, SSI.dk, DR.dk, Apoteket.dk

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu