ANNONCE

Det sker hvert år før nytår

27. januar 2021 20:11 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Forud for det kinesiske nytår har flåden holdt øvelse.

Det ser realistisk ud, men er dog blot en øvelse.

Den taiwanesiske flåde har vist sin kunnen – også for pressen.

I vandet ved Tsoying-flådebasen i det sydlige Kaohsioung kunne man onsdag blandt andet se, hvordan en ny speedbåd – i en simuleret invasion – blev taget i brug.

Udviklingen af den har indtil videre kostet cirka 177 millioner kroner, skriver Focustaiwan.com.

Den er blandt andet udstyret med flytbare sæder, der kan tilpasses en given situation, maskingeværer, granatkaster og en maskinpistol.

Den er 11,2 meter lang, 3,2 meter bred og kan have en besætning på maksimum 10 personer.

Under øvelsen viste flåden også, hvordan der lægges miner ud.

Presse-visningen på øvelsen blev afholdt som en del af den øvelse, der hvert år holdes før ferien omkring det kinesiske nytår.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu