Brand i bygning fredag eftermiddag

28. juni 2019 12:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Bor man på Amager har man måske lagt mærke til det massive opbud af brandfolk fredag kort før middag.

Opdateirng. 

Københavns Politi oplyser, at trafikken igen er farbar på Stadsgraven og Amager Fælledvej efter den brand, der blev anmeldt tidligere på dagen.

Original artikel: 

Meldinger om en eller flere brande i en stor beboelsesejendom Ved Mønten på Amager har fået Hovedstadens Beredskab til at rykke massivt ud.

Det bekræfter vagthavende operationschef for Hovedstadens Beredskab Michael Møller over for Newsbreak.dk.

– Vi er derude med temmelig mange køretøjer. Det begynde med at der blev meldt om brand på fjerde sal. Men vi har også bekræftet at der har været en brand på anden sal. Desuden er der ubekræftede meldinger om flere småbrande andre steder i ejendommen, siger Michael Møller.

Artiklen fortsætter under videoen

Hovedstadens Beredskab frygter, at det kan være gas, der har startet brandene.

– Men det ved vi ikke endnu. Det er derfor vi er så massivt til stede. Vi har styr på situationen derude, men vi vil godt lige sikre os, at det ikke brænder andre steder i ejendommen også, siger Michael Møller.

Veje spærret

I forbindelse med branden oplyser Københvans Politi at Stadsgraven mellem Amager Boulevard og Amagerfælledvej samt Amagerfælledvej fra Amager Boulevard til Christmas Mølles Plads er spærret for trafik.

Der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår vejene igen åbnes.

Newsbreak.dk følger sagen …

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu