ANNONCE

Dette irriterer virkelig mange danske bilister

9. august 2019 06:12 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Er du en af dem, der gør det eller en af dem, der bliver generet af det?

Hvis du bliver rasende, når du kører på motorvejen, er ved at overhale og pludselig må stå på bremsen, fordi du er ved at banke op bagi i en bil, der slet, slet ikke holder den fornødne fart, så er du ikke alene.

Faktisk er netop bilister, der ikke holder til højre, noget af det der irriterer danske billister allermest. Det skriver Gjensidige Forsikring i en pressemeddelelse.

Forsikringsselskabet har fået Kantar Gallup til at undersøge, hvad der generer danske bilister mest, og mangt en dansker bliver altså sure, når forankørende ikke holder til højre, som de skal.

Og netop manglende vilje til at holde til højre og manglende afstand er blandt de hyppigste årsager til ulykker på danske veje, og derfor bør man som bilist omsætte sin irritation over andre bilister til sund fornuft og selv sørge for at undgå den form for kørsel, lyder opfordringen fra skadedirektør i Gjensidige Forsikring, Henrik Sagild.

– Alle statistikker viser, at netop de to former for kørsler står bag rigtig mange ulykker, og det at så mange bliver irriterede over bilister, der gør det, viser heldigvis også, at der er en stor bevidsthed om de farer, der er forbundet med det, siger Henrik Sagild.

Kør efter forholdene

I undersøgelsen svarede seks procent desuden, at langsomt kørende bilister var den største kilde til irritation på motorvejen – en holdning der især er udbredt blandt de yngre bilister. Men selvom man gerne vil frem så hurtigt som muligt, er der kun én ting at gøre.

– Du er som bilist simpelthen nødt til at køre efter forholdene, når du er på motorvejen. Og det indebærer også at holde afstand til de forankørende, selvom du synes, de burde køre hurtigere, ellers er der en alt for stor risiko for at ende i en farlig situation for dig selv og dine medtrafikanter, siger Henrik Sagild.

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring blandt 1209 repræsentativt udvalgte danskere i marts 2019.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu