ANNONCE

Dette julemad må du aldrig give din hund

17. december 2019 09:36 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Når julemaden er kommet på bordet, så er familiens firbenede ven også interesseret. Men det kan være farligt.

Det er så mundvandet løber, når man tænker på alle de lækre sager, der skal pryde julebordet snart.

Når flæskestegen, brunede kartofler, rødkål og måske andestegen bliver anrettet, så er familiens hund lige så interesseret i maden, som vi er.

Artiklen fortsætter efter videoen

Og får du ondt af hunden og deler maden med den, kan du faktisk gøre den syg, skriver Agria Dyreforsikring.

I galleriet ovenfor kan du se, hvordan du undgår at gøre din hund syg.

Vil forkæle hunden

Når julebordet bugner af lækre sager, så kan det være svært at lade være med at dele det med din hund, for den skal også mærke, at juletiden er over os.

Men det er ikke en fornuftig måde at forkæle hunden på.

For hunde kan blive alvorligt syge af at spise den fede julemad. De mest almindelige symptomer på, at din hund har fået for fed mad er opkast og diarré.

En alvorlig betændelse

Det kan også udvikle sig til en regulær betændelse i bugspytskirtlen, og det er livsfarligt for din hund.

Betændelse i bugspytskirtlen skal der reageres hurtigt på, for at hunden overlever.

Hvis din hund overlever betændelsen, vil der være en risiko for, at der er sket så store forandringer i bugspytskirtlen, at det har udviklet sig til en kronisk lidelse.

Sløv hund

Det er vigtigt at holde et vågent øje med din hund, hvis den viser tegn på smerter.

– Hvis hunden viser tegn på mavesmerter i juledagene, skal du ikke bare trække på skulderen og vente på, at de aftager. Det er vigtigt, at du læser hundens kropssprog, for det er den eneste måde, den kan vise, hvor ondt den har, fortæller Tine Antvorskov, der er direktør i Agria Dyreforsikring.

De typiske kendetegn ved betændt bugspytskirtel er, at hunden bliver sløv. Den har ingen appetit. Desuden får hunden feber, kaster op og har diarré.

Hunden kan også finde på at lægge sig i en stilling, hvor forpoterne er strakt frem og overkroppen ligger helt nede ved jorden mens bagbenene er oprejste.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu