ANNONCE

DF og Nye Borgerlige raser: Urimelig aftale

15. juni 2020 05:47 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Kristian Thulesen Dahl (DF) er med egne ord dybt skuffet over aftale, der er landet natten til mandag.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har forladt forhandlingerne om en ny økonomisk corona-sommerpakke, kort inden at en aftale blev landet natten til mandag.

Det fortæller DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, og NB’s finansordfører, Lars Boje Mathiesen.

– Jeg er dybt skuffet. Virkelig. Det S-regeringen har spillet med ud, og det, jeg også tror, de bliver enige om, er helt utilstrækkeligt.

– Det, der er foreslået, er 1000 kroner i engangsudbetaling. Det er både 1000 kroner til personer med flygtningebaggrund og pensionister.

– Jeg har kæmpet for at lave det om, og derfor er jeg virkelig skuffet, siger Thulesen Dahl.

Samme kritikpunkt deler Lars Boje Mathiesen.

– Vi finder det ganske urimeligt, at regeringen vil udbetale ligeså mange penge til migranter på hjemsendelsesydelse som til folkepensionister. Det hører ingen steder hjemme, siger han.

De resterende partier – med undtagelse af Liberal Alliance – er blevet enige om en aftale, som blandt andet indebærer, at alle personer på overførselsindkomst vil modtage et skattefrit beløb på 1000 kroner.

Desuden vil der senest i oktober bliver udbetalt tre ugers indefrosne feriepenge. De resterende to uger kan også komme i spil, men det vil først partierne først tage stilling til i løbet af efteråret, oplyser finansminister Nicolai Wammen (S).

I galleriet ovenfor kan du få det fulde overblik over den nye aftale.

Fakta

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)

Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu