ANNONCE

Politiker sygemeldt til januar

18. december 2019 07:51 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Er stressramt og afløses derfor.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen er blevet sygemeldt med stress, skriver Fyens.dk. I første omgang indtil januar.

Han har siden 3. december været erstattet af Pernille Bendixen, der til fyens.dk oplyser, at sygemeldingen foreløbig gælder frem til 15. januar.

Alex Ahrendtsen har længe været en profil hos Dansk Folkeparti, blandt andet på kulturområdet, og han er da også kulturordfører.

Pernille Bendixen røg ud af Folketinget ved valget 5. juni, hvor Dansk Folkeparti efter et regulært katastrofevalg blev reduceret fra 37 til 16 mandater.

Nu får hun comeback i Folketinget som førstesuppleant i Fyns Storkreds, hvor Alex Ahrendtsen er valgt.

– Det har jeg det lidt blandet med. At træde ind på Christiansborg igen er lidt som at komme hjem. Omvendt ved jeg, at det er for en kortere periode uden at vide, om den kommer til at række længere end 15. januar, siger Pernille Bendixen til fyens.dk.

Pernille Bendixen opnåede tredjeflest stemmer ved valget, men på Fyn blev Dansk Folkeparti halveret fra fire til to pladser – af dem tog Ahrendtsen altså den ene.

De fire år Pernille Bendixen var i Folketinget, var hun partiets børneordfører.

– Så hele kulturområdet er meget nyt for mig, siger hun.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu