Diana gik tilfældigt til lægen: Så fik hun 72 timer at leve i

11. september 2019 17:11 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En singlemor følte sig meget træt og endte med at gå til lægen. Så fik hun en overrumplende besked.

Diana gik tilfældigt til lægen: Så fik hun 72 timer at leve i
I august kørte Diana Higman for det britiske landshold for personer med transplanterede organer. Foto: Scanpix
Del:

Igennem noget tid – særligt efter faderens død – følte Diana Higman sig udkørt. Træt. Lægerne mente egentlig, at det nok skyldtes stress ovenpå faderens død. For Higman skulle ovenikøbet have hjemmet til at fungere, og den slags er svært som alenemor.

Fagpersonalet mente dog, at det ville være en god idé at få taget blodprøver. Men Diana Higman fik det ikke lige klaret, og der gik således en rum tid. Det var først, da den sygeplejerskestuderende englænder alligevel var i nærheden af et hospital, at hun fik afleveret en blodprøve, skriver Derbyshire Live.

(Artiklen fortsætter under videoen)

– Ud af det blå blev jeg sat på en akutliste til en levertransplantation og fik umiddelbart 72 timer at leve i, forklarer Diana her 11 år senere i et forsøg på at høje opmærksomheden omkring organdonation.

Efter blodprøverne gik det stærkt, for hun blev diagnosticeret med autoimmun leverbetændelse og en transplantation var eneste løsning, da hendes egen hastigt skrumpede. Med det samme blev hun overført til Queen Elizabeth Hospital i Birmingham, hvor hun skulle vente på en lever, ingen vidste om kom.

Pludselig, dagen efter, var der godt nyt. De 72 timers liv blev vekslet til en besked om, at der var fundet en lever. Det blev dog en større omgang, og Diana Higman – der i dag er 56 år og bor i Derby – kom sig først helt to år efter transplantationen.

Hun håber, at hendes historie kan sætte fokus på, hvor vigtigt organdonation er.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu