Din hud dør om vinteren: Sådan undgår du det

13. oktober 2019 21:22 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk og Ritzau Info

Lotion er sjældent nok til at holde tørheden væk om vinteren. Se, hvad du skal gå efter i din hudpleje, når kulden kommer.

Du kigger dig selv i spejlet. Din hud føles tør, måske endda skællet og du kan se hudflager i hovedet, hvis det er helt skidt. Det er nemlig sådan, når kulden sætter ind, så bliver hudens naturlige fugtighed udfordret.

Artiklen fortsætter efter videoen

Men det er faktisk ikke kun vejret, der udfordrer din hud – det kan også sagtens være inde i kroppen, at der sker noget, fortæller Uffe Koppelhus, som er hudlæge og biokemiker på Aarhus Universitet.

– Når det bliver koldt, så falder luftfugtigheden, for kold luft er mindre vandholdig end varm luft. Derved taber huden lettere vand til omgivelserne. For at modvirke dette – og for at holde på varmen – lukker kroppen nogle af de små blodkar.

– Så hudens eget varmeapparat gør faktisk, at der kommer mindre fugt til de yderste lag af huden. Og så visner huden både indefra og udefra. Det er derfor, vi får tør og skællende hud om vinteren, siger Uffe Koppelhus.

Et simpelt trick

Derfor kan det være nødvendigt med en fed creme for at holde tørheden skak.

– Hvis man har eksem, er det altid nødvendigt med en fed creme, som vil hjælpe med at genopbygge huden, fortæller Claus Zachariae, som er ledende overlæge på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital og klinisk lektor på Københavns Universitet.

– Og det vil vi også anbefale, hvis man oplever problemer med tørhed og kløe, siger han.

Rådet til en god vintercreme er egentlig ganske simpelt: jo federe, jo bedre.

Forskellige valg

Cremerne deles op i lotion, creme og fedtcreme afhængigt af fedtindholdet og dermed konsistensen. Og der skal man altså bevæge sig op på skalaen.

– Lotioner er meget tynde og indeholder næsten kun vand, så det giver ikke ret meget, siger Claus Zachariae og tilføjer:

– Man skal have fat i en fedtcreme.

Hudlæge Uffe Koppelhus bemærker dog, at princippet om, at cremen skal være så fed som muligt, også er en sandhed med modifikationer. For man skal også kunne holde ud at have cremen på.

– Men hvis man skal have en god fugtplejende effekt til moderat til meget tør hud, så starter vi ved en fedtprocent omkring 35 og op. Og mange vil bestemt have glæde af cremer med 90 til 100 procent fedt, siger han.

Sådan virker det

Fedtindholdet handler primært om at sikre en god barriere af fedtlignende stoffer mod den hårde, tørre luft. Det kaldes okklusion og er det ene af to grundlæggende principper, der sikrer fugtbevarelsen i din hud.

– Det kan opnås med ingredienser som bivoks, petrolatum, vaseline og andre fedtstoffer, siger Uffe Koppelhus.

Det andet princip handler om at inkludere humectanter i din hudpleje. De binder nemlig vandmolekyler og er dermed med til at bevare fugtigheden. Det kan eksempelvis være glycerin, glycerol eller karbamid.

Klør kroppen meget?

En af de mest synlige årsager til, at din krop kløer er, hvis du har irriteret hud. Det kan være forårsaget af et udslæt, som du typisk vil kunne se på din hud i form af røde plamager. Men det er også muligt, at trangen til at klø skyldes, at du ikke har givet din krop nok fugt, og at den derfor er blevet tør.

Men det er ikke alle hudlidelser, der forårsager kløe, som du tydeligt kan se på huden. En af de mere skjulte hudlidelser kan skyldes, at man bærer rundt på enten lus eller fnat.

Alvorlige sygdomme

Det kan også være, at din kløe er et symptom på noget mere alvorligt. Faktisk kan kløe være en meget tidlig indikator for cancer, som kan vise sig lang tid før andre symptomer på sygdommen.

Kløe opleves også ved andre alvorlige sygdomme. Personer med sygdomme i leveren kan også opleve kløe og få en større lyst til at kradse. Men også folk, der lider af nyresygdomme, kan opleve stigende kløe. Dog er årsagen til, hvorfor det klør ikke afklaret endnu for nyresygdomme. Kløe kan opstå på grund af medicinsk indtag.

Psykologiske grunde

Kløe er en svær størrelse, fordi der er et utal af muligheder for, hvorfra kløen stammer. Det er ikke kun ved fysiske sygdomme, at kløe kan være en bivirkning. I flere psykiske lidelser spiller kløe faktisk også ind.

Parasitofobi er en paranoid mental lidelse, hvor patienten hele tiden oplever en fornemmelse af, at der kravler smådyr under huden på vedkommende. Der kan også forekomme kløe på baggrund af et øget psykisk pres, som særligt opleves ved unge piger, der gerne vil leve op til de høje standarder, som de sætter for deres udseende eller deres performance. Lidelsen kaldes ‘skin picking’. Derudover kan kløe også opleves ved patienter med tendens til selvskade.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu