Din kalender kan være pivåben for kriminelle

2. september 2019 13:11 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Hvis det er tilfældet, vækker det nok glæde hos dig at høre, at du kan gøre noget ved sagen.

Din kalender kan være pivåben for kriminelle
Hvis din kalender er fyldt med trælse begivenheder, kan du lukke hullet. Genrefoto.

Kig på din kalender. Din digitale kalender. Ligger der mærkelige heldagsbegivenheder med titler som “Gratis iPhone X” og lignende, som du virkelig ikke kan huske, at du har oprettet?

Det er der en vis risiko for, skriver OneZero, og heldigvis er der noget, du kan gøre ved det, skriver How To Geek.

Hvis du er en del af Googles digitale økosystem, og dermed bruger en Gmail-adresse, og i øvrigt bruger Google Calendar, kan du have en eller flere af de mærkeligt udseende begivenheder liggende i din digitale kalender.

OneZero skriver, at begivenhederne er spammernes seneste trick, de bruger til at nå ud til ofre, de kan snyde.

Kalender-begivenhederne er i bund og grund en alternativ form for spam-mail, som enhver mere eller mindre voksen person har stiftet bekendtskab med i sit liv.

Spam-mails har eksisteret i lang tid, og de kan både love dig et længere lem, en gratis iPhone eller noget helt tredje. Det er samme besked, og svindelforsøg, der nu invaderer digitale kalendre verden over. Kalender-begivenhederne popper op i din kalender, fordi du er blevet inviteret til dem. Problemet er, at eksempelvis Google automatisk viser dig begivenheder, du er inviteret til via din emailadresse, i din Google-kalender.

Derfor gør de det

Graham Cluley, ekspert i digital sikkerhed, fortæller OneZero, at spammerne er blevet desperate som årene er gået, og alverdens email-systemer er blevet bedre til at sortere spam fra rigtig digital post.

– Det meste spam bliver blokeret af filtre, så spammerne prøver at finde nye måder at nå ud til dig på. Din kalender har ikke de filtre, din email har, og det udnytter spammerne, siger Graham Cluley til OneZero.

Artiklen fortsætter under videoen 

Ifølge OneZero har fænomenet eksisteret siden 2016, og OneZero skriver, at det både er noget, brugere generes af lige nu, og som andre brugere blev generet af for et år eller to siden.

Det er altså ikke et nyt fænomen, men det er i øvrigt et fænomen, du kan gøre noget ved.

How To Geek har lavet en udførlig guide for, hvordan brugere af Googles produkter fremover sikrer sig, at deres kalender ikke bliver plastret til med spam, så din kalender i fremtiden kun indeholder begivenheder, du selv er herre over at proppe i den.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu