ANNONCE

Disse danskere frygter corona mindst

25. marts 2020 04:40 | Af: Newsbreak.dk

40% af danskerne er bange for at blive smittet med coronavirus, viser nye tal fra YouGov. Mænd bekymrer sig dog overordnet set mindre om at blive smittet end kvinderne.

Nye tal fra WHO viser, at mænd er mere tilbøjelige til at dø af coronavirus end kvinder, og tal fra Statens Serum Institut viser, at flere mænd end kvinder bliver smittet med coronavirus.

Alligevel viser YouGovs nyeste undersøgelse, at mænd generelt bekymrer sig mindre om virussen end kvinder.

Det skriver YouGov i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Næsten halvdelen af danske kvinder (49%) er meget eller forholdsvis bange for at blive smittet med coronavirus, mens dette kun gælder en tredjedel (32%) af mændene. 53% af mændene er ikke særlig bange for virussen, mens 13% overhovedet ikke er bange.

YouGovs COVID-19 tracker viser også, at der er aldersrelateret forskel på, hvilke forholdsregler danskerne tager.

Generelt har mange danskere forsøgt at forbedre deres personlige hygiejne (74%). Dette gælder især den ældre del af befolkningen, hvor otte ud af ti (80%) tager denne forholdsregel.

77% af befolkningen over 60 år prøver også at undgå store offentlige forsamlinger, mens dette gælder færre af de 18-39-årige (63%). Til gengæld forsøger næsten halvdelen af de unge (45%) at undlade at røre ved genstande i offentligheden, mens dette gælder en tredjedel (37%) af befolkningen over 60 år.

I galleriet ovenfor kan du se gode råd til, hvordan du bevarer et godt humør under corona-krisen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu