ANNONCE

Disse danskere kan få gratis influenzavaccine

7. oktober 2020 16:32 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Den er ekstra vigtig i år.

Influenzasæsonen er officielt indtrådt i Danmark, og virussen er ekstra vigtig at undgå i år.

Det har overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen tidligere forklaret til Ritzau:

– Det er særligt vigtigt, at man bliver vaccineret mod influenza i år, fordi vi har en covid-19-epidemi oveni.

– De personer, der er i øget risiko for at få et alvorligt forløb af influenza, er stort set identisk med dem, der er i risiko for at få et alvorligt covid-19-forløb.

– Derfor er det vigtigt, de bliver vaccineret, så de er dækket over for influenza.

Gælder særligt for ældre

Region Midtjylland skriver, at mange, hvis de er fyldt 65 år og ellers føler sig sunde og raske kan være i tvivl, om det overhovedet er nødvendigt at blive vaccineret mod influenza og pneumokokker.

– Mange ældre er heldigvis aktive og har et godt helbred, men de er stadig i risikogruppen, når det gælder influenza og lungebetændelse. Immunforsvaret svækkes hos alle ældre, men vi kan ikke måle det, og vi ved ikke, hvornår det sker. Derfor er en god idé at dække sig ind i tide og blive vaccineret, inden man bliver syg, forklarer Thomas Clausen, som er praktiserende læge i en pressemeddelelse.

Det samme gælder, hvis du tilhører en af de andre grupper, som anbefales vaccination.

– Du kan sagtens føle dig 100 procent rask, selvom du er svært overvægtig eller har kroniske sygdomme som astma eller KOL. Men du har en øget risiko for at få alvorlige komplikationer, hvis du får influenza eller lungebetændelse. Og det er uforudsigeligt, hvem i grupperne, der bliver ramt, forklarer lægen.

Du kan blive vaccineret mod influenza og pneumokokker hos din læge, på vaccinationsklinikker, på apoteker og flere andre steder.

Thomas Clausen anbefaler, at du bliver vaccineret hos din egen læge, som kender din sygdomshistorik.

I galleriet over artiklen kan du se, hvem der har adgang til en gratis influenzavaccine.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu