ANNONCE

Disse fejl med frugt og grønt bør du undgå

24. august 2019 11:52 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Undgå at ødelægge frugterne og grøntsagerne.

Vi ved det allesammen. Det er ekstremt vigtigt at få nok frugt og grønt.

Mange danskere er formentlig bevidste om at få spist nok frugter og grøntsager – men man kan dog komme til at mindske de gavnlige effekter af de sunde fødevarer, hvis man bærer sig forkert ad med dem.

Vidste du for eksempel, at det ikke er smart at opbevare frugt og grønt i en plastikpose? Eller at du aldrig må putte varme grøntsager direkte i køleskabet?

I galleriet ovenfor kan du se en række fejl med frugt og grønt, som de fleste sikkert begår – men som det er klogest at forsøge at undgå.

Intet er sundere end andet

Hvis du har hørt, at nogle grøntsager skulle være sundere end andre, så er det forkert.

Det kan nemlig ikke dokumenteres, at æbler skulle være sundere end pærer eller at blomkål er bedre end broccoli.

Det har Ritzau tidligere beskrevet.

Til gengæld kan du være sikker på, at du bliver sundere og mindsker risikoen for en række sygdomme, hvis du propper flere frugter og grøntsager i munden. Frugter og grøntsager indeholder nemlig antioxidanter, der beskytter immunforsvaret.

– Når du spiser frugt og grønt, så nedsætter du risikoen for hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde og forhøjet blodtryk. Samtidig nedsætter det også risikoen for kræft i tyk- og endetarmen, og der er stor sandsynlighed for, at det kan nedsætte risikoen for andre kræftformer som kræft i spiserøret og mavesækken, siger Preben Vestergaard Hansen, kandidat i human ernæring og underviser på professionshøjskolen Metropol, til Ritzau.

Artiklen fortsætter under videoen

Der er derfor god grund til at snuppe et æble eller en gulerod ekstra. Den officielle anbefaling er, at du skal spise 600 gram frugt og grønt om dagen – gerne 300 gram af hver. Halvdelen af grøntsagerne skal gerne være grove grøntsager som gulerødder, rødbeder, kål, broccoli, rosenkål, blomkål og persillerod.

– De grove grøntsager har et højere fiberindhold, og derfor mætter de bedre end de fine grøntsager som eksempelvis tomater og agurk, hvor en stor del af grøntsagen består af vand. Der er ingen, der kan spise sig mæt i agurk, men det kan man sagtens i broccoli. Grove grøntsager er derfor bedst, hvis man vil tabe sig, siger Preben Vestergaard Hansen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu