Disse fødevarer kobles til sygdom og tidlig død

1. juni 2019 13:58 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

To forskellige studier peger på det samme slutresultat.

Er du glad for morgenmadsprodukter, færdigretter til frokost, fabrikskager og is? Så er der en vi sandsynlighed for, at dit liv ikke er helt så sundt som for dem, der er mere til hjemmelavet mad. The Guardian skriver, at to studier, foretaget i Spanien og Frankrig, viser, at industrielt fremstillet mad ikke er særlig godt for kroppen på den lange bane.

Det franske studie tog udgangspunkt i 105.000 personer, der fik deres sundhed og kostvaner kortlagt. Studiet viste, at gruppen, der spiste mest mad af den slags, man får fra storindustrien, levede med en høæjere risiko for slagtilfælde, hjerteproblemer og andre lignende sygdomme.

The Guardian skriver, at studiet ikke beviser, at maden i sig selv er årsag til, at folk bliver syge, men ifølge Mathilde Touvier, der var en del af den gruppe, der står bag forskningen, viser studiet, at det er sundere at spise mindre mad, der kommer direkte fra fabrikker.

– Befolkningen bær skære ned på den slags mad så meget, som de kan, siger hun, ifølge The Guardian.

Det spanske studie tog udgangspunkt i spisevanerne og sundheden hos 20.000 spanske borgere. Man undersøgte deres liv i en periode fra 1999 til 2014, i en periode hvor 335 af deltagerne døde.

The Guardian skriver, at den gruppe af forbrugere i studiet, der spiste mest mad af den industrielt fremstillede mad, og med det menes der mindst fire serveringer af den slags dagligt, levede i større risiko for at dø end dem, der spiste markant mindre industrielt fremstillet mad.

Tænk over det

Maria Bes-Rastrollo var leder af den gruppe, der foretog det spanske studie, og hun siger, ifølge The Guardian, at man er nødt til at forholde sig til, hvad mad, der kommer fra storindustrien, er lavet af, da det er begrænset, hvor mange råvarer, vi kender fra vores eget køkken, der faktisk bliver brugt på samme måde af storindustrien.

Professor og ekspert i fødevarer, Corinna Hawkes, fra City University London, siger til The Guardian, at regeringer verden over er nødt til at gøre deres for, at mad der er fyldt med fedt, sukker og salt bliver mindre populære blandt borgerne.

I Danmark bliver de officielle kostråd udarbejdet af Fødevarestyrelsen. Du kan læse om de forskellige kostråd i galleriet til denne artikel.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu