Disse kommuner skærer i rengøringen hos ældre

19. marts 2020 15:03 | Af: Newsbreak.dk

Der skrues både op og ned for rengøring hos de ældre, viser rundspørge.

Mange kommuner skærer i disse dage ned på rengøringen hos de ældre for at samle ressourcer til de svageste.

Det oplyser blandt andre Allerød, Vesthimmerland, Kerteminde, Nordfyn, Norddjurs og Ringkøbing-Skjern i en rundspørge til kommunen.dk og DK Nyt.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Andre, fx Faaborg-Midtfyn, angiver risikoen for smitte som argument for at have skåret i rengøringen.

Også Kolding, Silkeborg, Horsens, Holstebro, Skanderborg, Tønder og Vejle kommuner har tirsdag eller onsdag meddelt, at det meste rengøring sættes på pause for borgere, som ikke modtager personlig pleje.

Til gengæld nævner flere kommuner i rundspørgen, at de til gengæld skruer op for rengøringen på plejehjemmenes fællesarealer, blandt andet af håndtag og gelændere.

Allerede i weekenden meddelte bl.a. Aarhus og Middelfart kommuner, at de skar ned på rengøringen.

Newsbreak.dk har tidligere beskrevet, hvordan der er en række ting i dit hjem, du bør være særligt opmærksom på at rengøre som følge af coronavirusudbruddet.

Du kan se, hvilke ting det drejer sig om galleriet ovenfor.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu