Disse lufthavne har oftest forsinkelser

7. juli 2019 16:34 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Der er relativt stor forskel på, hvor mange flyforsinkelser de forskellige europæiske lufthavne har.

Det være enormt frustrerende, hvis det fly, man skal rejse med, bliver forsinket eller aflyst.

I den forbindelse er det bestemt ikke ligegyldigt, hvilken lufthavn man rejser til.

Der er nemlig forholdsvis stor forskel på, hvor ofte de forskellige lufthavne har forsinkede fly.

Det viser en ny opgørelse fra hjemmesiden flypenge.dk.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke europæiske lufthavne der oftest har flyforsinkelser.

Søg kompensation

Selvom mange danskere ikke forbinder det at klage over forsinkede fly med ferie og afslapning, kan det dog stadig godt betale sig.

Det har  seniorrådgiver i transport hos Passagerpulsen ved Forbrugerrådet Tænk, Asta Ostrowski, tidligere udtalt til Ritzau.

– Mange vil ikke ødelægge ferien med at klage eller synes, det er voldsomt grænseoverskridende at skulle klage. Men få det nu gjort, siger Asta Ostrowski

Artiklen fortsætter under videoen

En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viste i 2013, at kun knap halvdelen af alle flyrejsende ved, at de kan få kompensation ved lange forsinkelser.

Og selv blandt dem, der ved det, har 40 procent ikke klaget, hvis deres fly er blevet aflyst.

Fakta

Her er reglerne for kompensation

– Når dit fly aflyses, og din alternative flyvning forsinker dig mindst to timer, kan du for korte flyvninger få 250 euro.

– Når dit fly aflyses, og din alternative mellemlange flyvning til eksempelvis Sydeuropa er over 3 timer forsinket. Kompensation: 400 euro

– Når dit fly aflyses, og din alternative lange (interkontinentale) flyvning forsinkes over seks timer. Kompensation: 600 euro.

– Ved ren forsinkelse skal du forsinkes mindst tre timer, også på korte ture, men den økonomiske erstatning svarer til aflysningerne.

Kilder: Ritzau. EU-forordningen (EF) 261/2004

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu