Disse mobiltelefoner afgiver mest stråling

11. februar 2019 14:32 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Der er en verden til forskel på mobiltelefoner, når det kommer til den stråling, de afgiver.

Del:

Præcis hvilke længerevarende effekter, der er af stråling, vi udsætter os selv for i dagligdagen ved man endnu ikke meget om – og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at man går ud fra et forsigtighedsprincip.

Styrelsen anbefaler blandt andet, at man ikke sover med sin telefon ved siden af hovedet, at man bruger headset, at man i videst muligt omfang SMS’er i stedet for at tale – og at man kigger på, hvad en telefons SAR-værdi er.

SAR-værdien er udtryk for den mængde stråling, en telefon afgiver. Det står for Specific Absorption Rate og angiver, hvor meget af energien, der optages i kroppen som varme, målt i watt per kilo. Altså hvor meget ens krop påvirkes af en telefons radiobølger.

Enorme forskelle

Det tyske Bundesamt für Strahlenschutz – det føderale kontor for strålebeskyttelse – måler løbende, hvor meget stråling mobiltelefonerne på markedet afgiver.

Artiklen fortsætter under videoen

Målingerne afslører, at der er en milevid forskel på top og bund – faktisk afgiver den værste telefon mere end 10 gange så meget stråling som den bedste.

Men hvornår er det så godt nok?

I Tyskland kan telefonerne få et særligt miljømærke – den blå engel – hvis telefonerne afgiver mindre end 0,60 watt per kilo stråling. I EU opererer man med en grænse på 2,0 watt per kilo, mens det i USA ikke er tilladt at sælge telefoner, der afgiver mere end 1,6 watt per kilo, skriver Tek.no.

I galleriet ovenfor artiklen har vi samlet de 10 værste strålesyndere – samt de fem bedste, hvis du gerne vil have en telefon, der holder sig behørigt på den sikre side.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu