ANNONCE

Disse syv fejl må du aldrig begå om morgenen

14. marts 2021 08:32 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Søvn er en af de vigtigste parametre til at få en god dag, men at have styr på morgenens ritualer kan også hjælpe dig resten af dagen.

Det er svært at komme gennem dagen, hvis din morgen er startet dårligt. Du kender sikkert følelsen af, at du har fået det forkerte ben ud af sengen – og at hele din dag bliver derefter.

Derfor er det også vigtigt at få de rette vaner kodet ind i hjernen, så du kan få den drømmestart på dagen, der skal kickstarte verdens fedeste dag – hver dag.

Men i en tid med coronapandemi, hvor det mest nærliggende er at slumre lidt længere, droppe badet hver dag eller måske springe morgenmaden over, så er der også bare grobund for, at dine dage blive værre og værre. Fanget i kløerne på de dårlige vaner.

Fakta

Søvn - hvad er normalt?

Søvn er en fysiologisk nødvendighed for alle levende væsener. Søvn har afgørende betydning for kroppens genopbygning, og mangel på søvn kan både påvirke immunforsvar og kognitive funktioner som hukommelse og indlæring. Enhver, der har oplevet en nat med dårlig søvn, ved, hvordan det kan påvirke humør, koncentration og ydeevne.

Mængden af søvn

Behovet for søvn er individuelt og varierer med alderen. Små børn har brug for meget søvn, mens behovet falder med alderen. Dog er søvnbehovet forholdsvis konstant efter 25-30 års alderen. Det gennemsnitlige søvnbehov for voksne er cirka 7½ time med store individuelle forskelle.

Generelt kan man sige, at man får tilstrækkeligt med søvn, hvis man føler sig udhvilet og ikke er søvnig om dagen. Nogle mennesker kan klare sig med mindre end seks timers nattesøvn, mens andre har brug for ni timer eller mere. Begge dele kan betragtes som normalt, hvis der ikke i øvrigt er tegn på sygdom. Man bør sove regelmæssigt hver nat. Det er ikke optimalt, at man udvikler søvnmangel i løbet af ugen, for derefter at ’sove ud i løbet af weekend.

Søvnkvalitet

Søvnkvaliteten kan beskrives som den subjektive opfattelse af at være udhvilet og have sovet godt. Der findes forskellige skalaer til at bestemme den subjektive søvnkvalitet. Disse anvendes især til forskningsformål.

Den objektive søvnkvalitet kan bestemmes ved at måle de forskellige søvnstadier. Man ser især på mængden af dyb søvn og antallet af opvågninger i løbet af en nat. Der er ikke helt god sammenhæng mellem subjektive og objektive mål for søvnkvalitet. Man ved ikke helt hvorfor.

Kilde: Netdoktor.dk

Nu tænker du sikkert, hvordan kan det påvirke mig, at jeg lige trækker dynen lidt ekstra op og nyder den sidste slumren? Den ødelagte morgenstund gør, at du mister produktivitet i løbet af dagen. Det skriver Huffington Post.

Den svære søvn

Vi bør bruge en tredjedel af livet på det, men mange af os har problemer, når det kommer til søvnen.

Men har man “ingen undskyldning” er det vigtigt at sove som man skal, har overlæge og søvnekspert Ole Nørregaard tidligere forklaret til Newsbreak.

– Det er vigtigt at give sig selv den sovetid, som man føler sig udhvilet ved. Så vær opmærksom på din søvn, når du kan, siger overlæge og søvnekspert Ole Nørregaard.

I galleriet over artiklen kan du få ti tips til bedre søvnvaner.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu