ANNONCE

Disse tips gør din rengøring ekstragod

17. januar 2020 16:15 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Foråret nærmer sig så småt, og når du skal i gang med forårsrengøringen er her en række gode tip - du dog kan bruge hele året.

Foråret er for mange lig rengøring, og det kan være en dræbende kedelig omgang, der trækker tænder ud. Derfor har vi i galleriet over artiklen her samlet en række tips til dig, der kan lette dit arbejde – samtidig med du får et skinnende resultat.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Ved at arbejde dig gennem et rum ad gangen får du eksempelvis et solidt resultat – i stedet for at rende frem og tilbage mellem værelserne. Desuden er der en specifik rækkefølge for rengøringen, der vil spare dig for tid.

Når du gør rent, er det vigtigt altid at starte fra toppen, støv og snavs lander på områder, som du endnu ikke har gjort rent. Det er dobbelt så meget arbejde, hvis du inden da har rengjort gulvet til at starte med.

Slut altid af med at rengøre gulvene i dit hjem. Når du støvsuger, skal du starte med at støvsuge tæpper, for dernæst at støvsuge hårde materialer som trægulv eller klinker. Til sidst skal du vaske gulvene.

Utilsigtede konsekvenser

Efter timers asen og masen er der ikke noget bedre end synet af et skinnende rent køkkengulv, spejlblanke vinduer og et velduftende toilet. En hovedrengøring kan dog have utilsigtede konsekvenser, hvis du ganske ukritisk vælger dine rengøringsmidler og bruger produkterne i litervis.

– Nogle af de kemikalier, vi bruger, kan påvirke sundheden eller miljøet, har Elisabeth Paludan, som er funktionsleder i kemikalieenheden i Miljøstyrelsen, tidligere fortalt til Ritzau.

I Danmark har vi regler, der sikrer, at den mest problematiske kemi ikke findes i produkterne.

– Men vi ved ikke særlig meget om den samlede eksponering, vi bliver udsat for – altså når vi får små mængder fra mange forskellige kilder, siger Elisabeth Paludan.

Du behøver ikke være fuldstændig kemikalieforskrækket, men du bør altid vælge miljømærkede produkter og bruge så lidt som overhovedet muligt, når du gør rent, fastslår hun.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu