Ditte fik alzheimer som 48-årig

16. maj 2019 06:56 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Ditte Sigsgaard fik i en tidlig alder konstateret Alzheimer, der som andre demenssygdomme er uhelbredelig.

Da lægen fortalte Ditte Sigsgaard, at hun som 48-årig og mor til tre havde Alzheimer, var det et fuldkomment chok for hende og familien.

– Ens forestillinger om fremtiden ramler totalt, og hverdagen præges i stedet af stor sorg, frustration og magtesløshed.

Bagude lå en periode med voksende glemsomhed, som ofte blev tilskrevet et stresset liv som skolelærer under en krævende ny skolereform.

– Men selv om jeg var sygemeldt i perioder og forsøgte at slappe helt af, så forsvandt glemsomheden jo ikke. Efter en lang og frustrerende udredning fik jeg så til sidst diagnosen, siger hun.

Så blev hun sendt hjem og følte, at det var meget op til hende selv at håndtere det ukendte liv, der måtte være tilbage som en af de 3000 danskere under 65, der hvert år får konstateret demens.

– Gradvist rejste jeg mig og kravlede op af det sorte hul og så på de muligheder, der fortsat er tilbage for at komme ud af den der dybe, dybe sorg. Mange af de ting, jeg kastede mig over som et sundere, aktivt og mere stressfrit liv, har også gjort min hverdag i dag rigtig god. Så jeg landede et godt sted igen, fortæller hun.

Et godt liv uden fremtid

I dag er hendes liv som førtidspensionist på mange måder utrolig godt, mener hun.

– Jeg skal bare lade være med at tænke på fremtiden. Selv om jeg jo godt ved, at jeg ikke bliver gammel, og jeg tvivler på, om jeg når at blive bedstemor, siger Ditte Sigsgaard.

– Min mor fik Alzheimer et år før mig, men hun var så trods alt 74 år. Der er en kæmpeforskel på at blive dement som ældre og som ung. Jeg står jo til at miste en stor del af det liv, som jeg troede, jeg skulle opleve, siger hun.

Fakta

Hver tredje time dør en af demens

Næsten 90.000 danskere anslås at leve med demens, som fortsat ikke kan helbredes. 300.000-400.000 personer er berørt som nære pårørende.

Sidste år kom en ny handlingsplan for demens. Men eksperter og Alzheimerforeningen anklager den for at være underfinansieret.

Foreningen foreslår, at politikerne frem mod 2025 afsætter en procent årligt til forskning af de nu foreløbig omkring 24 milliarder kroner, der årligt bruges til behandling og pleje af patienter med demenssygdomme.

Her kan du læse mere om demens:

* Demens dækker over 200 forskellige hjernesygdomme med meget forskellige symptomer og sygdomsforløb, hvoraf Alzheimer er den hyppigste.

* Demens er den femtehyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom.

* Den nye nationale demenshandlingsplan satte i 2018 tre mål frem mod 2025:

* Demensvenlige kommuner, udredning af flere demente og forbedret pleje og behandling, som skal mindske brugen af antipsykotisk medicin blandt demente med 50 procent.

Kilder: National Videncenter for Demens og Sundheds- og Ældreministeriet.

Derfor håber hun også, at politikerne både for patienternes og for resten af samfundets skyld vil styrke forskningen i behandling og forebyggelse af demenssygdomme.

– Samfundet ramler jo uden en kur, når flere og flere rammes. Stadigt flere vil få brug for megen hjælp og pleje, siger hun.

Danmark har et problemm

Selv om udfordringerne med demenssygdom er enorme og stiger med en stadigt ældre befolkning, så halter Danmark bagefter vores nabolande, når det gælder forskning i hjernesygdomme og demens.
Sidste år fik Danmark sin første strategi, der sætter retning for behandling og forskning i demens til år 2025.

Problemet er bare, at der ikke fulgte penge med de gode intentioner.

– Danmark halter – i strid med anbefalinger fra WHO og OECD – langt bagefter vores nabolande på området, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Han peger på tal fra EU-programmet JPND, som har opgjort forskningsinvesteringer i hjernesygdomme i 20 lande. Ser man alene på de nordiske lande, så faldt investeringerne i Danmark fra 2011 til 2016, mens de steg i både Norge, Sverige og Finland. Når det gælder større puljer til forskning i Alzheimer, er der også sket et fald på et par procent i Danmark, mens de er steget i Norge og Sverige med henholdsvis 500 og 650 procent.

– Demens er nogle af de allerdyreste sygdomme, vi har, fordi patienterne har brug for pleje og omsorg rigtig længe og ofte ender på plejehjem, siger Nis Peter Nissen.

Stor pris

Kim Krogsgaard er direktør for verdens største hjerneforskningspris, Lundbeckfondens The Brain Prize, på en million euro. Prisen er netop uddelt for årtiers forskning i små blodpropper i hjernen, som kan føre til tidlig demens.

– Men når det gælder forståelsen af hjernen, så halter vi 30-40 år bagud i forskning i forhold til hjerte og kredsløb og cancer, siger han.

– Hjernen fascinerer mange. Men i nøgne tal er støtten til forskningen ikke imponerende. Til sammenligning med kræft og hjerter er der tilført forsvindende få midler til hjerneforskningen. I betragtning af hvor stor udfordringen med demens allerede er, er det mærkeligt, at vi politisk ikke siger, at det må vi saftsuseme gøre noget ved, inden vi bliver løbet over ende, siger Kim Krogsgaard.

Ifølge professor Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens, halter Danmark bagud, fordi vi ikke her i landet øremærker forskningsmidler til demens. Alzheimerforeningen opfordrer Folketingets partier til i næste finanslov at øge investeringerne i forskning i demens.

For eksempel ved efter 2025 at afsætte en procent af de samlede nuværende omkostninger til behandling og pleje af demente.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu