ANNONCE

DM-deltager dræbt i faldskærmsudspring

6. september 2020 10:34 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En deltager ved DM i faldskærmsudspring er død efter en ulykke.

DM-deltager dræbt i faldskærmsudspring
Udspringeren landede formentlig forkert i vandet. Foto: Presse-fotos.dk

OPDATERING 11.15:

Faldskærmsudspringeren er død af de kvæstelser, han pådrog sig ved udspringet.

Det oplyser vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Han fortæller, at der tilsyneladende har været tale om en manøvrefejl fra faldskærmsudspringeren. Politiets undersøgelser på stedet har ikke vist, at der skulle være tale om nogen fejl med udstyret.

Ulykken skal ifølge vagtchefen undersøges yderligere af Dansk Faldskærms Unions havarikommission.

De pårørende til manden, der er 54 år gammel, er underrettet.

Resten af stævnet i Herning Lufthavn er aflyst.

ORIGINALARTIKEL:

En deltager ved DM i faldskærmsudspring ved Herning Lufthavn er søndag morgen kommet alvorligt til skade.

Det skriver TV Midtvest.

Ifølge stationens reporter på stedet sker ulykken i forbindelse med en disciplin, hvor springeren skal ramme vand, inden han lander på jorden.

Her lander springeren tilsyneladende helt forkert i vandet.

Ifølge TV Midtvest er der både lægehelikopter og ambulancer på stedet. Den tilskadekomne har fået hjertemassage.

DM i faldskærmsudspring har været i gang siden fredag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu