ANNONCE

DMI advarer: Hagl og slud

26. april 2021 06:59 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Mange har en pæn dag i vente, og vejret bliver klart og solrigt i store dele af landet. Men på Sjælland bliver det mere ustadigt, og bygerne indeholder måske endda hagl og slud

DMI advarer: Hagl og slud
Vejret bliver ikke lige godt alle steder i Danmark. På Sjælland kan der falde både hagl og slud. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Alt efter hvor i landet, man bor, kan man enten forvente tørt, klart og solrigt mandagsvejr eller mere ustadigt vejr med byger. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– I store dele af Danmark – i Jylland og på Fyn – bliver det en pæn dag. Men på Sjælland vil man især i formiddagstimerne opleve, at vejret kommer til at være præget af spredte byger, hvor der vil falde nedbør. Bygerne kan indeholde hagl og slud, fortæller Anna Christiansson, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk og tilføjer:

– Men hovedsageligt vil det være regnbyger.

Temperaturen kommer til at ligge mellem seks-11 graders varme.

Og vinden bliver svag til jævn mellem nordvest og nordøst.

Aftensol til alle

Aftentimerne byder på flot vejr med en del sol, og det vil klare op på Sjælland.

Natten til tirsdag vil vejret fortsat holde tørt og klart.

Temperaturen kan falde ned omkring tre graders frost til tre graders varme, så nattefrost er endnu ikke et overstået kapitel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu