DMI advarer: Nyt skybrud på vej

7. juli 2019 19:15 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Der kan snart være et nyt skybrud på vej. DMI har netop udsendt et vejrvarsel.

DMI har netop udsendt endnu en vejrvarsel, som kan få knust de danske drømme om en varm, lækker og ikke mindst tør sommer.

Der er nemlig risiko for kraftig regn og skybrud på Sjælland og i særdeleshed Nordsjælland.

Det voldsomme regnvejr på Sjælland forventes at at give op mod 25 til 35 millimeter på blot seks timer. Der er også risiko for lokale skybrud oplyser Danmarks Meteorologiske Institut på DMI.dk.

Samtidig advarer DMI danskere, der har kældre, men også skal færdes i trafikken. Der er nemlig udsigt til, at lavtliggende områder som for eksempel kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes.

Endvidere gør DMI opmærksom på, at den megen vand kan påvirke trafikken, mens der kan opstå risiko for strømafbrydelser.

Skybruddet forventes at ramme de sjællandske egne mellem midnat og klokken otte om morgenen mandag, men allerede i løbet af søndag aften kan Nordjylland og Djursland forvente kraftige regnskyl.

I galleriet øverst kan du se, hvor skybruddet hovedsageligt rammer, men også hvordan du bedst forbereder dig på det voldsomme vejr.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu