ANNONCE

DMI advarer om farligt føre flere steder

7. november 2018 17:34 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Danmarks Meteorologiske Institut har udsendt et vejrvarsel.

Opdatering 22.25: 

DMI oplyser, at varslet om tæt tåge er blevet udvidet, så det gælder en større del af Danmark. Samtidig har der været flere uheld i den sydøstlige del af Jylland, hvilket har fået Sydøstjyllands Politi til at advare borgere i den del af landet om at køre forsigtigt.

Se mere video hos Local Eyes.

Varslet gælder nu for Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, København og Nordsjælland, Sydfyn, Kerteminde, Nyborg, Odense og Nordfyn

Original artikel: 

Skal du ud og køre bil i aften, nat og tidligt torsdag morgen, bør du være forberedt på, at føret kan være farligt grundet tåge. Tågen medfører dårlig sigtbarhed, og Danmarks Meteorologiske Institut har udsendt et varsel om voldsomt vejr.

Varslet gælder for Lolland Falster, Sydsjælland, Nordvestsjælland, Midtsjælland, Sydvestsjælland, Sydfyn, Kerteminde, Nyborg og Odense og er trådt i kraft onsdag eftermiddag 17.15.

Tågen har altså allerede indtager dele af landet grundet mild og fugtig luft, der siver ind over landet fra syd, lyder det fra DMI.

– Nogle steder er tågen så tæt, at sigtbarheden er under 100 meter, det man kalder for tæt tåge, skriver DMI i en meddelelse til offentligheden.

“Tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt, og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt,” skriver DMI om vejret, der har nået Danmark.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu