ANNONCE
Natten til søndag og søndag morgen kan byde på glatte veje flere steder i landet.
Det fortæller vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Henning Gisselø til Newsbreak.dk.
– Her lørdag aften ligger temperaturerne mange steder lige over frysepunktet. Og der skal ikke meget til før temperaturen falder. Vejene er fugtige efter regn flere steder og det betyder, at vi kan få glatte vejbaner de steder hvor temperaturen falder yderligere, siger vagtchefen.
Hvor det præcist kan ske er umuligt at sige.
– Det kommer an på hvor, der går hul i skydækket. Men det kan potentielt set ske i hele landet, siger Henning Gisselø.
Søndag morgen kan der også være diset flere steder og der kan komme en enkelt regnbyge forbi.
ANNONCE