DMI advarer om tyk og tæt tåge

16. oktober 2019 20:23 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Bilister skal tage sig i agt i løbet af aftenen, natten og torsdag morgen.

Lige som der flere steder var varslet onsdag morgen, advarer Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, nu igen om, at en tæt og tyk trækker ind over Danmark.

Varslet gælder store dele af landet og gælder fra klokken 22 onsdag aften og frem til klokken 8 torsdag morgen. I galleriet over artiklen kan du se præcis hvor.

Artiklen fortsætter under videoen

Det kan betyde, at mange måske vil gøre klogt i at stå lidt tidligere op torsdag, da den tætte tåge kan få betydning for morgentrafikken.

Husk at tænde tågelygterne

Tågelygterne skal bruges enten når det regner kraftigt eller når det er meget tåget, oplyser Rådet for Sikker Trafik på sin hjemmeside.

Tågelygterne lyser ned på vejen ”under” tågen, både fremad og ud til siderne. Det betyder, at du bedre kan se, hvad der sker foran dig, fordi du undgår at vanddråberne i tågen reflekterer lyset fra forlygterne tilbage i dine øjne.

Tågelygterne kan bruges enten alene eller sammen med nærlyset. Hvis tågen er meget tæt, kan det være en fordel at slukke nærlyset. Prøv dig frem, og se hvad der giver dig bedst udsyn i den konkrete situation.

Husk at slukke tågelygterne igen

Der kan sidde tågelygter både foran og bagpå bilen.

De forreste tågelygter sidder under forlygterne. I modsætning til bilens normale lygter, lyser de mere nedad mod vejen og ud til siderne, hvilket giver bedre sigtbarhed for bilisten ifølge Rådet for Sikker Trafik.

Tågelygten bagpå udsender et mere kraftigt rødt lys, så bilister bagved bedre kan se én.

Fordi tågelygterne udsender et kraftigere lys – både foran og bagpå – kan de være voldsomt generende for andre bilister, hvis man kører med dem tændt, når der ikke er dårlig sigtbarhed.

Derfor er det vigtigt, at man husker at slukke lygterne igen, når de udfordrende vejrforhold er overstået, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu