ANNONCE
Man skal køre forsigtigt i morgentrafikken onsdag morgen, for i hele landet skal man regne med rimtåge og en vejtemperatur under frysepunktet, hvilket betyder rimglatte veje. Sådan lyder advarslen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
– Efterhånden aftager rimtågen, og skyer tager over. Der er dog også gode chancer for, at solen bryder igennem skyerne, fortæller Anna Christiansson, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Hun fortsætter:
– Men dagen bliver også præget af byger. Mest regnbyger. Men bygerne kan faktisk også indeholde slud og sne.
Temperaturen kommer til at ligge på mellem tre-otte graders varme. Vinden bliver svag til jævn omkring nord.
Ud på aftenen klarer det op, og vi får tørvejr.
Det bliver endnu en nat med frost og temperaturer ned mellem en graders varme og fire graders frost og skiftende vind.
Og torsdag kan vi se frem til nogen eller en del sol.
ANNONCE