ANNONCE
Flere steder i landet bliver der – eller også er der – saltet tirsdag morgen.
Ikke overraskende skyldes det glatte veje. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er det ikke kun koldt i luften. Det samme er vejbanerne, siger vagthavende Erik Hansen til Newsbreak.dk.
– Der er pletvis sne- og isglatte veje. Vejbanetemperaturen er fortsat under frysepunktet, og lufttemperaturen er kun lige over, siger han.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man se, at der er risiko for pletvis is- og sneglatte veje adskillige steder i Jylland og enkelte på Fyn og Sjælland. Erik Hansen siger også, at det generelt er koldest i Jylland.
Syd- og Sønderjyllands Politi har på Twitter oplyst, at der saltes flere steder i politikredsen.
“Kør forsigtigt og kom sikkert frem”, skriver politiets vagtchef.
Det har sneet tirsdag morgen i det centrale Jylland, men det i sig selv er ikke kritisk for trafikken.
Problemet er mestendels smeltevand, der fryser på de kolde vejbaner. Så bliver det nemlig vældig glat.
ANNONCE