ANNONCE

DMI advarer: Så kraftigt bliver blæsevejret

17. november 2020 12:53 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

DMI varsler, at der torsdag er risiko for voldsomt vejr i store dele af Danmark.

Allerede mandag eftermiddag advarede Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, om risiko for voldsomt vejr.

Torsdag den 19. november ser ifølge prognoserne ud til at blive en meget blæsende dag. I dele af landet er der fra morgen til aften risiko for virkelig kraftige vindstød.

Vindstød af orkanstyrke

Der er kraftig vind på vejrmenuen torsdag.

For de nordligste dele kan det muligvis betyde vindstød af orkanstyrke.

– Formentlig, sådan som vi forventer det, er der i de nordlige egne risiko for vindstød af stormende kuling eller kraftigere vindstød af orkanstyrke, siger meteorolog Klaus Larsen til Newsbreak.dk.

Varslet gælder for en stor del af Nord- og Midtjylland fra klokken 09.00 og frem til klokken 21.00.

Kraftig vind

Men resten af landet kan ikke sige sig fri, for selv om man bor i de dele af landet, der ikke er en del af DMI’s varsel, så bliver det altså blæsende.

DMI forklarer, at torsdagen generelt er præget af kraftig vind.

– Det bliver ret blæsende i hele landet med en vind op til kuling eller hård kuling mange steder, siger Klaus Larsen.

Det er endnu usikkert, hvor kraftige vindstødene bliver. Det er nemmere at konkludere på, når vi når tættere på torsdagen.

Skulle vi “kun” nå vindstød af stormende kuling, er der stadig risiko for at store grene knækker af træerne, mens der på vandet er udsigt til høje bølger og dårlig sigtbarhed.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu