ANNONCE

DMI advarer: -Varmen fortsætter

11. august 2020 22:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Hedebølgen fortsætter - i hvert fald ind til fredag flere steder i landet.

Varmen fortsætter med op til 30 grader de kommende dage og derfor har Danmarsk Meteorologiske Institut, DMI, tirsdag aften udsendt endnu et varsel om hedebølge over Danmark.

Det er specielt den sydvestlige del af landet – fra grænsen og op til Ringkøbing, der får det varmest. Derfor gælder varslet om “farligt vejr” specielt for dette område – men resten af Danmark bliver ikke snydt. Her bliver der formentlig skåret toppen af temperaturerne.

Vagtchef ved DMI, Henning Gisselø, skriver på DMIs hjemmeside:

Det varme vejr fortsætter i resten af ugen og henover weekenden. Vi forventer typisk, at temperaturen når op mellem 23 og 28-30 grader. Vindretningen afgør hvor det bliver varmest. Havtemperaturen omkring Danmark er ca. 20 grader, så kyster med pålandsvind får ikke så høje temperaturer, da luften bliver afkølet over havet. I løbet af denne uge vil vinden overvejende komme fra østlige eller sydøstlige retninger.

Og det varme vejr fortsætter helt frem til og med weekenden:

Weekenden ser fortsat varm ud, men vejret bliver efterhånden mere ustadigt med byger og måske torden. Det er endnu lidt usikkert, hvornår det kommer ind over over Danmark, og måske bliver det kun de sydlige egne, der berøres.

Fakta

Hedebølge eller varmebølge?

Mange forveksler formentlig begreberne varmebølge og hedebølge med hinanden. Selvom det i begge tilfælde betyder høje temperaturer, er der dog en klar forskel på de to.

Således er kravene til en varmebølge en smule mindre end til en hedebølge – temperaturen behøver nemlig “kun” at komme op på 25 grader tre dage i træk – og altså ikke 28 grader, som det er tilfældet med en hedebølge.

Uanset om der er tale om en hedebølge eller en varmebølge, vil det for mange danskere formentlig føles rigtig varmt.

Derfor kan det være godt at vide, hvordan man køler sin bolig ned i sommervarmen. Det kan du se gode tips til i denne artikel:

Luft ikke ud: Sådan køler du din brandvarme bolig ned

Også bilen kan komme op på svimlende temperaturer, når sommersolen for alvor bager. Her kan du se, hvordan du lynhurtigt får kølet din bil ned efter en lang dag i solen.

Træt af en brandvarm bil? Sådan køler du den på ét minut

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu