ANNONCE

DMI advarer: Voldsomt vejr

14. september 2020 20:19 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Tæt tåge trækker ind over Danmark.

DMI advarer: Voldsomt vejr
Her gælder varslet. Foto: DMI

Ren tågesnak fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Meteorologerne advarer mod tæt tåge, der i løbet af natten til tirsdag kan blive dannet over Danmark – fortrinsvis i den nordvestlige del af landet.

Udsigten til tåge har fået DMI til at udsende et varsel i kategori 1 – det er det, der kaldes voldsomt vejr.

Det indebærer, at tågen mellem 2 og 7 kan blive så tæt, at sigtbarheden når ned omkring eller under 100 meter.

“Sigtbarheden er en meget vanskeligt vejrparameter at forudsige, så derfor er der nogen usikkerhed i hvor langt sigtbarheden når ned, og der vil sikkert være større lokale udsving. Størst chancen for tæt tåge er i lokale lavninger i landskabet. For fodboldentusiaster kan det nævnes, at i tæt tåge kan målmændende ikke se hinanden på en 11 mandsbane, hvis de begge står på målstregen,” oplyser DMIs meteorolog Jesper Eriksen.

De tågede meddelelser ender ikke her – således fortsætter meteorologen:

“Efteråret er sæson for tåge, så tågesnakken er ikke ovre. Natten til onsdag kan der f.eks. og stedvis dannes tåge over Danmark, men det tager vi først stilling til varslingsmæsigt i morgen aften, grundet den store usikkerhed i forudsigelsen af tåge.”

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu