ANNONCE

DMI: Blæsende nat men søndag bliver fantastisk

20. marts 2021 20:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Der kan komme slud i løbet af natten, hvor vi kravler ned mod frysepunktet

DMI: Blæsende nat men søndag bliver fantastisk
Efter en blæsende nat byder søndag på flot forårsvejr med en hel del sol. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der er udsigt til en meget blæsende og kold nat.

Det fortæller vagtchef Erik Hansen, Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk lørdag aften.

– Vi har en del skyer over store dele af landet lørdag aften. De kan give lidt nedbør – mest i form af regn, men der kan også komme slud flere steder. Temperaturerne kryber ned mod frysepunktet men holder sig de fleste steder over, siger Erik Hansen.

Samtidig kommer det til at blæse – flere steder endda temmelig voldsomt.

– Vi får en jævn til hård vind. Ved kysterne op til kuling. Men det er heldigvis kun et spørgsmål om tid før vinden lægger sig lidt igen, siger Erik Hansen.

Fantastisk søndag

De fleste steder står danskerne op til en flot søndag hvor vi får masser af sol.

-Der kan søndag morgen stadig hænge lidt skyer over den sydvestligste del af Danmark. men de driver formentlig også væk. Derefter er der lagt op til en dag hvor vi får masser af sol at se. Temperaturerne kommer op på mellem fem grader og 10 grader – koldest ved kyster med pålandsvind og varmest i midten af Jylland, siger Erik Hansen.

Blæsten vil også have lagt sig en del med undtagelse af vestvendte kyster. Her kan den blæse med en hård vind. Ved den jyske Vestkyst kan den blæse med kulingstyrke.

– Alt i alt er der lagt op til en flot søndag, siger Erik Hansen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu