DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, beskyldes for at tage fejl: Passer det overhovedet?

18. april 2018 05:58 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har i sin nuværende form ikke så mange år på bagen, men det er en af de mest brugte tjenester i landet.

Del:

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er en af landets vigtigste tjenester. 240 medarbejdere arbejder med at servicere danskere med alt fra livsvigtigt arbejde til interesse i, hvordan det bedst lader sig gøre at få haven til at blomstre. Ofte får meteorologerne skudt i skoene, at de aldrig har ret – men passer det?

Staten står bag driften af vejrtjenesten, der hver eneste øjeblik holder øje med, om vi skal forvente sne, regn eller høj solskin fra oven. Selv når vejene er frosne og dermed livsfarlige at færdes på, er det DMI, der bliver spurgt til råds.

I sin nuværende form har instituttet rent faktisk ikke mange år på bagen, men grundlaget er godt over 100 år gammelt. Danmarks Meteorologiske Institut er i dag en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Oldgamle tanker

Meteorologisk Institut (ikke at forveksle med Danmarks Meteorologiske Institut) blev oprettet under Marineministeriet i 1872 som følge af, at den kendte fysiker H. C. Ørsted mente det fornuftigt at indsamle data om vejr og vejrfænomener. Den opmærksomme læser vil nok finde det mærkværdigt, da Ørsted døde i 1851.

Det er som sådan også til at forstå, men forklaringen er, at fysikerens forslag og idé allerede blev fremsat i 1820. Altså skulle der gå mere end 50 år, før den blev til et reelt institut. Det institut, der fra 1990 har heddet DMI.

Efter nogle års tovtrækkeri lykkedes det i 1827 ifølge Danmarks Meteorologiske Institut at få nedsat en såkaldt Meteorologisk Comitée, der skulle planlægge udbredelsen af disse meteorologiske observationer. Komitéen foreslog altså et centralt observatorium i hovedstaden. Fra forskellige poster rundt om i det ganske land blev således sendt her til.

Således var den første systematiske landsdækkende dataindsamling i gang, men et egentligt institut kom først noget senere. I 1990 blev Meteorologisk Institut nemlig lagt sammen med det noget mindre mundrette Flyvevejrtjenesten og Forsvarets Vejrtjeneste. DMI holder til på Lyngbyvej 100, København Ø. Lige ved Ryparken Station.

Så ofte tager de fejl

Den formentlig mest brugte DMI-service for en almindelig dansker er den regionale, nationale og lokale døgnudsigt. Her kan alle – kvit og frit – få et indblik i vejret den pågældende dage samt nogle få kommende.

Med korte sætninger som “tørt med nogen eller en del sol de fleste steder, men først på dagen kan det en overgang bliver mere skyet. Temp. op mellem 15 og 20 grader, ved kyster med pålandsvind mellem 7 og 12 grader” er det let at få et indblik i vejret.

Ofte får meteorologerne dog skudt i skoene, at man lige så godt kan stikke hånden ud gennem et vindue for at vide, hvordan vejret er – for meteorologerne tager alligevel altid fejl. Men gør de så det?

I den seneste opgørelse – DMIs egen kvalitetssikring – fra 2018 gældende for hele år 2017 fremgår det faktisk, at det er meget sjældent, at meteorologerne tager fejl, når det angår den følgende dag. Det fortæller Knud-Jacob Simonsen, beredskabschef i DMI, til Newsbreak.dk.

– 95 procent af gangene ramte meteorologerne rigtigt. Det er svært at gøre det ret meget bedre, for der er kun cirka 30 dage i en måned, så én misser koster på procentskalaen, siger han.

Der måles specifikt på temperatur-forudsigelser, fordi det er håndgribeligt. Temperaturen betragtes som ramt korrekt inden for et interval på plus/minus to grader.

Taler en del om det

Prognoserne, som Danmarks Meteorologiske Institut bruger, stammer fra computere på forskellige lokationer. Blandt andet står en supercomputer på Island. Maskin-modellerne skal helst være mindre præcise end end meteorologernes forudsigelser.

Sådan er det også generelt. Kvalitetskontrollen, der udføres hver eneste dag, bruges til at justere og forbedre de modeller, som meteorologerne bruger til at gennemskue vejret.

– En gang i kvartaler holder vi et møde og taler om tallene, så vi kan bruge dem til at forbedre vores prognoser. Især foråret er rigtig svært at forudsige fem dage frem i tiden, kan vi for eksempel se, så vi kigger på, hvordan vi kan blive bedre til det, siger Simonsen.

I hele 2017 endte 79 procent af temperatur-forudsigelserne med at være korrekte for fem dage frem i tiden.

Du kan i øvrigt læse meget mere om, hvad DMI laver, i galleriet over artiklen her. Ved at klikke på linket her kan du se, hvad forskellen er på de forskellige nedbørstyper, som DMI omtaler, er.

Kilder: DMI.dk, Den Store Danske og Landsudsigten

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu