ANNONCE

-Det bliver ugens sidste

8. april 2021 07:04 | Af: Morten Hermansen, redaktion@newsbreak.dk

Nyd ugens sidste skud forårssol. Resten af ugen får vi regn og tøsne

-Det bliver ugens sidste
Det bliver ikke til meget sol ugen ud. Foto: Johner Images/Johner/Ritzau Scanpix

Nyd dagens lille dosis solskinsvejr, for det bliver bliver gråt, vådt og koldt resten af ugen ud. Faktisk er det først efter weekenden, vi kan se frem til bedre vejr.

– Dagen starter med fint solskin mange steder, selvom det bliver skyet. Det bliver dog uden nedbør, og det er jo altid positivt, fortæller Bolette Brødsgaard fra Dansk Metrologisk Institut, DMI.

Til formiddag bliver det dog skyet, og vi kommer ikke længere op en fem til seks graders varme. På Sjælland kan man dog være heldig at nå op på syv grader.

– Det er stadig noget koldt for årstiden, fortæller hun.

Nedbør

Det bliver dog ikke ved med at være tørt, for allerede i aften starter en regnsæson, som vil vare det meste af ugen ud.

– Nyd tørvejrsdagen. Det bliver ikke store mængder, og der vil også være ophold i det, fortæller Bolette Brødsgaard.

Og det er ikke fordi vejret skifter til høj solskin lørdag – Tvært imod. Her står den nemlig på mere sne og slud.

– Søndag kommer et nyt vejrsystem ind fra Tyskland og Holland, som både kan give slud og tøsne. Om natten kan vi forvente, at frostgraderne rækker ind i næste uge.

Vi kan dog glæde os over, at der allerede efter weekenden vil blive lidt varmere, og vi kan forvente dagstemperaturer på omkring 10 grader.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu