DMI: Her bliver vejret vanskeligt

13. august 2019 05:51 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Der er risiko for skybrud og torden i den sydlige del af landet tirsdag.

Del:

Vejret den 13. august 2019 kan risikere at byde på mere af det, som de fleste danskere formentlig allerede har fået mere end nok af; nemlig skybrud og torden.

Det er dog ikke hele landet, der er omfattet af risikoen.

Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, Anja Bodholdt, til Newsbreak.dk.

– Der ligger et lavtryk over Holland og Tyskland, som langsom bevæger sig op i løbet af morgenen og formiddagen. Så det er primært i den sydlige del af landet, at der er risiko for de her tordenbyger, siger Anja Bodholdt.

DMI’s risikomelding gælder fra klokken 8 til klokken 17.

I galleriet ovenfor kan du se, hvor varslet helt nøjagtigt gælder.

Vejret den 13. august 2019: Mulighed for sol

Befinder man sig ikke i den sydlige del af landet, er der dog mulighed for, at man nyde vejret udendørs.

– I resten af landet, får vi lidt eller nogen sol – men der er dog stadig mulighed for, at der kommer en byge eller to. Men de bliver langt lettere og med mindre regn end i den sydlige del, siger Anja Bodholdt.

Vinden bliver let til jævn i det meste af landet. Dog kan der i Nordjylland lokalt blive op til hård vind.

Kølig dag

Vejret den 13. august 2019 bliver desuden forholdsvis kølig.

– Fra morgenstunden har vi kun omkring 10 til 15 grader, og i løbet af dagen når vi nok ikke højere op end 17 til 19 grader. Vi er lidt inde i en periode med køligere sommerdage, siger Anja Bodholdt.

Hun forsikrer dog om, at sommeren ikke er forbi.

– Når vi når henimod weekenden kan vi godt komme over de 20 grader igen. Så sommeren er ikke slut endnu, siger meteorologen.

[YouPlayPlaylistPlayer video=”1803″ ap mute pl=682 nt=10 shuffle ]

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu