DMI: Her er der risiko for problemer

8. september 2019 19:44 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

I et nyt varsel advarer meteorolog-service mod risikoen for kraftig regn.

Efter at have tygget lidt på input og data har meteorologerne ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nu besluttet sig for at udsende et såkaldt risikovarsel.

Det peger på, at der i løbet af mandag kan opstå særdeles kraftig regn og bulder og brag fra tordenvejr over Sjælland. Det skyldes et lavtryk, der kommer sydfra.

Sådan forklarede meteorolog Anja Bodholdt det allerede søndag morgen, da Newsbreak.dk skrev om, at der er varslet voldsomt vejr over Bornholm i løbet af mandag og tirsdag.

– Vores prognoser og modeller er faktisk ikke så gode til at fange lavtryk, der som det her kommer sydfra, så det kan godt ske, det kommer til at trække mere vest på og faktisk nå helt over til at ramme Sjælland i stedet, sagde hun til Newsbreak.dk.

Nu er der noget, der tyder på, den er god nok. I hvert fald har Bodholdt kollega opdateret varslingskortet.

“Lavtryk og fronter dannes på grænsen mellem meget varm og fugtig luft over Sydøsteuropa og noget køligere luft vestpå. Som konsekvens af disse store kontraster, udvikles både lavtryk og fronter ganske meget på deres tur nordpå op mod Danmark. Resultatet bliver et ret omfattende regnområde, der når frem til Østdanmark i løbet af mandag. På nuværende tidspunkt kan det ikke udelukkes, at der stedvis vil kunne forekomme kraftig regn”, skriver han søndag aften.

Det betyder mindst 24 millimeter regn på seks timer.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu