ANNONCE
Regnen er startet i Jylland. Den breder sig – og så bliver det ellers ved.
– Det vælter ind med nedbør, siger Trine Wagner, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.
(Se også kortet i galleriet over artiklen).
Der er en front på vej, der altså allerede er nået til Jylland. Fronten fortsætter østover og når Bornholm sidst på natten eller tidligt torsdag.
Det nedbør kan blive vekslet til sne i Vendsyssel, den nordøstlige del af Sjælland og Bornholm.
I løbet af torsdagen bliver det hvide dog igen til regn.
Regnen fortsætter til engang i morgen eftermiddag.
– Og det blæser, siger Trine Wagner.
Vinden bliver de fleste steder ind over land fra frisk til hård – ved kysterne op til kuling.
I den nederste del af Jylland bliver vinden dog knap så hård som i den nordlige.
– Så hvis du ikke behøver at gå ud, så bliv inde, siger vagtchefen lakonisk.
Temperaturerne kommer til at ligge mellem 5 og 9 grader de fleste steder. På Bornholm noget lavere indtil torsdag aften.
Der er ingen risiko for nattefrost natten til torsdag.
– Det er på grund af skyerne. Der bliver mellem 1 og 3 grader, siger Trine Wagner.
(Se også kortet i galleriet over artiklen).
ANNONCE