ANNONCE

DMI: Masser af sol men ikke til alle

2. april 2021 06:45 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Hvis man har planer om at tilbringe langfredag udenfor, så kan man se frem til flot og solrigt vejr. Men det kommer til at føles mere køligt end forårsagtigt

DMI: Masser af sol men ikke til alle
Langfredag kan man se frem til flot solskinsvejr. Men det kommer til at føles mere køligt end forårsagtigt. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Langfredag byder på stort set tørt vejr og nogen eller en del sol, lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

De fleste kan altså se frem til pænt solskinsvejr. Det er dog ikke alle, der er lige heldige.

– I den sydlige og sydvestlige del af Danmark vil man opleve skyer først på dagen, og Syddanmark kan også blive ramt af nogle lette, stedvise byger, som dog ophører igen, oplyser Martin Lindberg, som er vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vi får let til frisk vind fra nordvest, og temperaturen ligger på 5-11 graders varme, alt efter hvor i landet man befinder sig.

Mere solskin påskelørdag

Påskelørdag har vi udsigt til, at vejret holder tørt, og vi får en del sol i hele landet, lover vagtchefen.

Vinden aftager også lidt og bliver svag til let. Men temperaturen ligger på det samme niveau. Vi når kun op på 5-10 grader.

Til gengæld sker der er vejrskifte søndag, hvor vejret ikke bliver specielt prangende.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu