ANNONCE

DMI med ny advarsel: Sådan bliver vejret nu

10. august 2020 12:45 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det varme vejr har bidt sig fast.

DMI med ny advarsel: Sådan bliver vejret nu
De kommende dage byder på mere varmt vejr. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Det varme vejr fortsætter i Danmark, og Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har udsendt et nyt varsel for farligt vejr, nærmere bestemt hedebølge.

Ifølge DMI kan så varmt vejr kan være farligt for små- og spædbørn, ældre samt personer, der lider at kroniske sygdomme. Drik rigeligt, og hold kroppen afkølet.

Du kan længere nede i artiklen se, om du bor i den del af landet, hvor varslet om hedebølge er gældende.

Temperaturerne varierer

DMI skriver desuden, at der er udsigt til variende temperaturer landet over, og er man ikke tilhænger af høje temperaturer, er de kystvendte egne at foretrække.

“Vindretningen afgør i den nuværende vejrsituation hvor det bliver varmest. På det åbne vand omkring Danmark er vandtemperaturen ca 20 grader, det betyder meget for temperaturen ved kyster med pålandsvind, da luften bliver kølet over havet,” skriver meteorolog Martin Lindberg.

Vinden kommer i løbet af ugen primært fra øst, men luften er ikke så stabil, som den har været. Det er med baggrund heri, at der er mulighed for lokale byger på Sjælland mandag og i Jylland tirsdag.

DMI skriver, at det varme vejr ser ud til at holde ugen ud, og varslet om farligt vejr er for nu gældende for de næste tre dage.

DMI skriver, at der er områder med stedvis regn og byger, måske torden, på vej fra sydvest. Det er endnu uvist, om områderne når til Danmark.

Varslet er gældende for følgende dele af landet:
Lolland Falster, Midtsjælland, Køge Bugt, Københavns Vestegn, Nordsjælland, Lejre, Roskilde, København Nord, Frederikssund, Djursland, Odder, Århus NV (Kronjylland), Sydøstjylland, Silkeborg, Aarhus, Samsø, Storaalborg, Faxe, Næstved, Odsherred, Sorø, Kerteminde, Nyborg, Nordfyn, Svendborg, København, Frederiksberg, Tårnby, Herning, Ikast-Brande, Viborg, Holstebro, Brønderslev, Rebild, Mariagerfjord og Bornholm.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu