ANNONCE
Meteorologerne fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har haft farveladen fremme.
Hele Jylland og Fyn er farvet gul på meteorologernes varslingskort.
Den gule fare betyder et varsel i kategori 1 – voldsomt vejr.
Årsagen er tæt tåge, der allerede tirsdag aften har godt fat i det nordjyske.
“I løbet af natten vil den brede sig, og der vil være udbredt tåge i Jylland og Fyn, og mange steder vil der være tæt tåge med sigtbarhed under 100 m. Tæt tåge vil forekomme mellem midnat og kl. 08,” oplyser DMI’s meteorolog Anna Christiansson.
DMI’s Jesper Eriksen beskrev mandag aften meget fint, hvordan tågen opleves:
“Sigtbarheden er en meget vanskeligt vejrparameter at forudsige, så derfor er der nogen usikkerhed i hvor langt sigtbarheden når ned, og der vil sikkert være større lokale udsving. Størst chancen for tæt tåge er i lokale lavninger i landskabet. For fodboldentusiaster kan det nævnes, at i tæt tåge kan målmændende ikke se hinanden på en 11 mandsbane, hvis de begge står på målstregen,” oplyser DMIs meteorolog Jesper Eriksen.
Det bliver sidste nat med tæt tåge i denne omgang.
ANNONCE