ANNONCE

DMI: Mere sne på vej

8. januar 2021 18:45 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Weekendens vejr byder på regn og slud - men måske også både sne og solskin

DMI: Mere sne på vej
DMI melder om mulighed for mere sne i weekenden. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Vejret i weekenden kommer ikke til at variere synderligt fra det vejr, vi har haft i ugens løb. Der er udsigt til mere regn, slud og muligvis også sne.

Men man kan også være heldig at få solen at se, hvis man bor i den vestlige del af Danmark.

– Fredag bliver det overskyet i hele Danmark med sne og slud hist og her, men visse steder kan det klare op. Især i den østlige del af landet kan der falde regn, slud og sne. Vinden er svag fra nord og nordøst, og temperaturen kan ryge ned på fire minusgrader natten til lørdag, udtaler vagthavende hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Trine Pedersen til Newsbreak.dk.

– Lørdag er der udsigt til vindstille, tørt og klart vejr, og i den vestlige del af Danmark er der chancer for sol. Men søndag vender regn og slud tilbage, og vinden bliver mere frisk, fortsætter hun.

Temperaturerne svinger

På lørdag kan temperaturen svinge fra frysepunktet til tre graders varme om dagen og om natten fra tre graders frost til tre graders varme. Og vi kan få op til 6 graders varme på søndag.

Man skal dog fortsat køre forsigtigt, når man begiver sig ud på vejene, for der er risiko for stedvis sne- og isglatte veje i hele landet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu