ANNONCE
Det er næsten unødvendigt med et kort over, hvor DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, advarer om risiko for skybrud og voldsom regn.
Men, det får du her:
Det er nok ikke gået manges næse forbi, det har regnet en del de sidste dage.
Ifølge DMIs hjemmeside faldt der mange steder op til 50 millimeter regn torsdag, i Nordvestsjælland blev der målt hele 64,5 millimeter.
– Man kan godt finde paraply og gummistøvler frem, sagde vagtchef ved DM Jesper Eriksen da også tidligt torsdag til Newsbreak.dk.
Det viste sig altså, han fik mere end ret.
Og det våde vejr, det fortsætter fredag.
Det er et lavtryk over De Britiske Øer, der bevæger sig i vores retning.
“Der er risiko for bygerne kan blive kraftige og med torden i den sydlige halvdel af jylland, Fyn og på Sjælland fredag mellem klokken 14 og klokken 22, mens der i resten af Nordjylland er risiko for kraftig regn, skybrud og torden fra klokken 18 og frem til lørdag morgen klokken 06”, skriver DMI.
ANNONCE