ANNONCE

DMI: Et lille håb for sol – nogle steder

11. marts 2021 21:00 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der er udsendt risikovarsel. Se kortet i galleriet

Det minder om efterår, men vi er i marts.

Alligevel er det ikke så unormalt.

Det siger Dan Nilsvall, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk

Torsdag aften kulminerer vinden i den sydøstlige del af landet – hvilket der da også er udsendt et risikovarsel for. (Se også kort over artiklen).

Herefter begynder vinden at aftage.

– Den bliver jævn til hård fra vest og sydvest, siger Dan Nilsvall.

Det begynder i løbet af natten at klare op i det jyske, og den opklaring breder sig.

Det er dog en stakket frist, der vil igen komme byger flere steder.

– Det er ganske normalt i marts måned, siger siger Dan Nilsvall.

I løbet af natten til fredag holder termometeret sig over 0.

– De kan falde til omkring et par grader i det centrale Jylland, siger vagtchefen.

Fredag vil bygerne fortsætte flere steder, for nogle er der dog et lille håb for lidt sol.

– Men det er skyerne, der kommer til at dominere, siger Dan Nilsvall.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu