ANNONCE

DMI: Nyd det så længe det varer

19. april 2021 06:56 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Mandag bliver den varmeste dag i denne omgang. For så ændrer vejret sig igen

DMI: Nyd det så længe det varer
Mandag topper ugen allerede vejrmæssigt. Det bliver den varmeste dag i denne omgang. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Ugen starter godt ud med super flot forårsvejr. Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Vi får masser af sol i hele landet, og det bliver en dejlig lun forårsdag, siger Lars Henriksen, som er vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk

I den vestlige del af landet kan det dog være lidt skyet, men skyerne er forbipasserende og vil aftage i løbet af dagen.

Vi kan se frem til 13-18 graders varme, og visse steder vil temperaturen snige sig helt op på 19 grader, lyder det fra vagtchefen.

Vinden bliver svag til jævn fra østlig eller skiftende retninger.

Det flotte vejr varer ikke ved

Men, men, men. Vejrmæssigt topper det allerede mandag. Det bliver den varmeste dag i denne omgang.

Senere på ugen skifter vejret atter engang.

– Det er fra den ene yderlighed til den anden. For temperaturen vil dale i løbet af ugen, og forårsvejret bliver køligere. Der er nedbør – måske endda hagl – i vente, fortæller Lars Henriksen.

Så på med solcreme og nyd det, så længe det varer.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu