DMI: Pas på skybrud i hele landet

11. juni 2019 12:50 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

DMI varsler nu igen skybrud i hele landet i aften, nat og i morgentimerne onsdag.

Der er grund til at husejere med kælder eller huse beliggende tæt ved vandløb af alle arter måske er nervøse. I de seneste uger har Danmarks Meteorologiske Institut varslet skybrud.

Det gør sig også gældende for tirsdag, hvor der er varsling om skybrud i løbet af aftenen, natten og i morgentimerne onsdag.

Voldsomt vejr

Allerede tirsdag morgen gjorde DMI opmærksom på, at der var risiko for regn- og tordenbyger i hele landet. Mens der siden mandag er varslet skybrud på Bornholm. Nu strækker den varsling sig til hele landet.

Det skriver DMI.

Hele landet

Risikomeldingen om skybrud og kraftig regn for i aften og i nat, mens der også meldes om mulige skybrug og kraftige regnbyger fra onsdag aften til torsdag aften.

På nuværende tidspunkt er det svært at konkludere, hvilken del af landet, der bliver ramt hårdest af det voldsomme vejr. Men på det medfølgende kort over landet er hele Danmark i risiko.

Flere dage i træk

Danskerne kan ligeså godt vende sig til det voldsomme vejr, for som det ser ud nu, er det hvad, der er i vente de kommende dage.

Danmark ligger i en varm og fugtig luft, der strækker sig op over Tyskland og videre til Danmark. Det betyder, at der tirsdag, onsdag og frem til torsdag morgen kan komme tordenbyger flere steder. Der er DMI risikomelding for skybrud og kraftig regn i aften og i nat. Der er DMI melding om muligt skybrud og kraftig regn fra onsdag aften og til torsdag morgen.”, skriver DMI i deres varsel.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu