ANNONCE

DMI: Sådan bliver den næste måned

14. oktober 2020 18:10 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Den kommende måned byder på pæne temperaturer.

Høje temperaturer dybt ind i efteråret.

Det ser ud til at blive virkeligheden for danskerne i år.

For ifølge den seneste månedsprognose fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, kan månedsskiftet til november byde på temperaturer helt op til 16 grader.

Langtidsmeteorolog Sten Hansen fortæller, at det skyldes lun luft fra sydligere himmelstrøg:

“I uge 44 ventes de nordatlantiske lavtryk at tage en bane op over De Britiske Øer og videre op over Norskehavet til Mellemskandinavien. De tilhørende fronter vil i perioder berøre især de nordvestlige dele af landet, som dermed også får mest regn. Ellers henter vi relativ lun luft op fra kontinentet, og sidst på ugen er der med en vis usikkerhed plads til, at et større højtryksområde etablerer sig fra Sydøsteuropa til Nordskandinavien.”

Nattefrost træder ind

Trods pæne temperaturer om dagen skal man dog også holde sig for øje, at nattefrosten for alvor træder ind i de kommende uger:

“Det er endnu for tidligt at hente decideret vinterkold luft ind over landet fra øst, men sæsonen for nattefrost er indledt, og det betyder at såvel haveejere med sarte vækster og trafikanter skal tage sig i agt for rim og glatte veje,” oplyser Sten Hansen.

DMI forventer til gengæld, at nedbørsmængderne kan blive lidt over normalen. Det er behæftet med en del usikkerhed, men haveejere bør tage sig i agt.

Fakta

Pas også på vandet

* Vand er en lige så vigtig risikofaktor som frost i vintermånederne.

* Undgå at planterne søber i vand, så ryk dem gerne under halvtag eller ind i garagen.

* Sørg for, at der er dræn, lecakugler eller sten i bunden, så vandet kan løbe fra. På den måde minimerer du risikoen for frostsprængninger og rådne rødder.

* Undgå store temperaturskift. Hvis du vælger at rykke planterne indendørs, så gør det gerne, mens der stadigvæk er lidt plusgrader i luften.

* Det værste, du kan gøre, er at rykke planten direkte fra frossen vinterluft og ind ved en varm radiator i stuen. Tilvænningen skal ske langsomt.

Kilder: havefaglig rådgiver Berit Rørbøl, gartner Jesper Carl Corfitzen.

I første omgang ser det ud til, at det primært er områder væk fra kysterne, der kan blive ramt af nattefrosten.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu