ANNONCE

Starter om en time: Skybrud, hagl, torden og kraftig vind

28. august 2019 19:59 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Så går det løs. Igen.

Her resten af de lyse timer ventes der at dannes lokale regn- eller tordenbyger over Danmark“, skriver DMI på sin hjemmeside.

Der er udsendt både varsel og risikovarsel.

Så er den gal igen, fristes man næsten til at sige: DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, udsender et risikovarsel.

I hvilke områder varslerne gælder, kan du se i galleriet over artiklen.

Kategori 1

Det første er et kategori 1 varsel om torden og lokale skybrud. Der er også risiko for hagl og kraftige vindstød mellem 15 og 20 m/s.

Det betyder, der kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter.

Område: Lolland Falster, Sydfyn, Næstved, Vordingborg, Slagelse og Nyborg.

Det er gældende fra klokken 22-03.00.

Og der er mere …

I den blå, knapt så voldsomme kategori, er der risikovarsel for: Nordvestsjælland, Midtsjælland, Stevns, Køge Bugt, Nordsjælland, Lejre, Roskilde, København Nord, Frederikssund, Faxe, Sorø, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Rødovre, Ishøj, København og Tårnby

Der er risiko for tordenbyger og lokale skybrud. Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter.

Dette risikovarsel er gældende fra klokken 00.00-06.00.

“Det er en meget drilsk vejrsituation hvor der er meget fugt til stedet og ikke særligt meget vind generelt. Dette gør at bygerne bevæger sig langsomt og leverer deres nedbør mere lokalt, end hvis de havde en hurtig bevægelse”, skriver DMI.

Det betyder, du skal være opmærksom lavtliggende områder som kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer. Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som for eksempel fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig, lyder advarslen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu