DMI: Sol eller skidt? Her er sommervejret

21. juni 2019 20:55 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er ude med friske langtidsprognoser.

Står du og tripper og skal beslutte dig for, om sommerferien går til Costa del Sol eller Costa Kalundborg, så er DMI klar til at pejle dig i den rigtige retning.

Vejrtjenesten står nemlig klar med friske langtidsprognoser – både en, der dækker de næste fire uger, og en, der rækker helt frem til og med september.

Bag de nye prognoser står langtidsmeteorolog Lisette Grenbom – og hun har generelt positivt nyt med sig.

Først skal en tid med omskifteligt vejr dog passere – således vil næste uge, altså uge 26, der starter den 24. juni, ifølge meteorologen byde på mere omskifteligt vejr:

“Vi ligger fortsat klemt imellem varm luft mod øst og lavtryk og koldere luft mod vest. Varm og fugtig luft pumpes op fra syd og mødes med den kolde luft fra vest. Det kan danne tordenbyger og lokale skybrud. Måske kan det østlige Danmark ligge på den mere stabile side med pænere sommervejr og eventuelt med tågebanker over Østersøen,” skriver meteorologen.

Artiklen fortsætter under videoen

Ugen efter ser vi ud til at få det, man kan betegne som helt almindeligt dansk sommervejr. Temperaturer omkring 17-22 grader og en god blanding af sol og mindre kraftig regn.

I uge 28 – der starter 8. juli – ser vejret så ud til at blive decideret sommer-godt. Her spår meteorologen temperaturer over 25 grader – og badevandstemperaturer, der nærmer sig det, mange vil finde tåleligt.

Vil du se, hvordan vejret ifølge prognosen ser ud endnu længere tid frem – så klik dig gennem galleriet over artiklen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu