ANNONCE

DMI varsler skybrud nu

18. august 2020 15:35 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Nu er der for alvor lagt op til lokale skybrud fyldt med torden.

Det var allerede på radaren, at der tirsdag kunne komme lokale skybrud i det meste af Danmark, men Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) meddelte i første omgang kun, at der var en risiko for det.

Nu er situationen ændret markant. Det meste af landet er nemlig fra klokken 15 til klokken 20 tirsdag markeret med gule felter på varslingskortet. Dermed er der i DMI-termer lagt op til “voldsomt vejr”.

Med andre ord er det ikke længere et spørgsmål, om der kommer lokale skybrud. Nu er det et spørgsmål om hvor. Selv meddeler DMI, at alle områder undtaget Tønder, Esbjerg og Varde ikke længere er i risikogruppen, men derimod kan være mere eller mindre sikre på voldsom nedbør. Bornholm går helt fri.

Da der ikke er meget vind, vil bygerne bevæge sig ganske langsomt og muligvis kaste så meget vand af sig, at kriteriet for skybrud kan overskrides. Kriteriet for skybrud er mere end 15 millimeter regn på 30 minutter”, skriver DMI på sin hjemmeside.

Årsagen er, at vinden flere steder i landet vender om i sydvest, hvilket fører mere fugtigt vejr med sig, mens det er ret varmt. Det sammenstød giver regn. I store mængder.

Desuden fremgår det af skybrudsvarslet, at der også er stor sandsynlighed for, at det bliver tordenvejr oveni. Derfor anbefaler DMI, at du tager dine forholdsregler, hvad angår skybrud og torden.

Vær opmærksom på, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Tilpas kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden.Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre. Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer. Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som f.eks. fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig“, skriver DMI.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu