ANNONCE

DMI afslører: Derfor har dagens vejr betydning

1. juli 2020 06:30 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 1. juli 2020 er starten på, hvordan vejret resten af ugen kommer til at se ud.

DMI afslører: Derfor har dagens vejr betydning
Vejret den 1. juli 2020 bliver en kølig sommerdag med skyer, lidt sol, en del blæst og byger. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix/ Arkiv

Vejret den 1. juli 2020 ligner måske ikke en typisk sommerdag.

Men faktisk er det, sådan en typisk sommerdag i Danmark som oftest ser ud, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Bliv klogere på, hvorfor de kommende dages vejr kommer til at ligne vejret den 1. juli 2020, længere nede i artiklen.

En køligere dag

Med længsel er der måske nogle danskere, der husker tilbage til forrige uge, hvor en hedebølge havde tag i det danske vejr.

Sådan er det ikke længere.

Derfor bliver vejret den 1. juli 2020 altså også køligere end tidligere dage.

– Det bliver køligt med en let til frisk vind fra vest. Ved kysterne kan det blive op til stedvis hård, siger den vagthavende meteorolog Trine Pedersen til Newsbreak.dk.

Temperaturerne lægger sig mellem 15 og 16 grader i den vestligste del af landet, mens det i den østligste del kan nå op på 21 til 22 graders varme.

Der er dog chancer for at opleve solskin denne onsdag.

– Solen kommer og går lidt i løbet af dagen, siger den vagthavende meteorolog, der ikke kan pege på, hvor i landet, der er størst chancer for mest kig til solen.

Vejret den 1. juli 2020 sætter standard

Desværre er der ikke udsigt til, at vejret holder tørt.

– Der kommer nogle byger, siger den vagthavende meteorolog og fortsætter:

– De rammer egentlig hele landet.

Så bevæger man sig ud, kan det være en god idé at have en paraply med i tasken eller iføre sig regnjakken.

Og du kan ligeså godt vænne dig til vejret, for det kommer til at fortsætte ugen ud.

– Vi er lige røget ind i den her vestenvind, så de mere kølige sommerdage fortsætter de kommende dage, siger meteorologen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu